Annonce
Indland

DF-nestor genfandt glæden hos Støjberg

Søren Espersen, som 20. juli fylder 70 år, var i mange år en toneangivende figur i Dansk Folkeparti. Sidste år meldte han sig ud af partiet og sluttede sig senere til Danmarksdemokraterne, hvor han i dag er kultur- og kirkeordfører. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Søren Espersen, som 20. juli fylder 70 år, var i mange år en markant figur i Dansk Folkeparti. Sidste år fulgte han med mange kolleger til Danmarksdemokraterne.

Han har en fortid som journalist på medier som B.T. og Billed-Bladet. Men det er i rollen som politiker, at offentligheden primært kender Søren Espersen, som torsdag den 20. juli fylder 70 år.

I over 25 år har han haft sin gang på Christiansborg. Først som pressechef i Dansk Folkeparti, dernæst som markant folketingsmedlem for partiet, og nu ses han i rollen som nestor hos Danmarksdemokraterne.

Søren Espersen blev født i Svenstrup i Himmerland. Efter at have læst teologi på Københavns Universitet tog han til Aarhus, hvor han i 1980 blev uddannet journalist ved det, der dengang hed Danmarks Journalisthøjskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter diverse ansættelser og en periode som freelancejournalist i London blev Søren Espersen i 1997 pressechef i Dansk Folkeparti. En position, som han havde, indtil han i 2005 blev valgt ind i Folketinget.

Søren Espersen havde på det tidspunkt allerede været folketingskandidat for først Fremskridtspartiet og siden Dansk Folkeparti.

På Christiansborg er han kendt som en bramfri herre med tydelige holdninger. Det har nogle gange bragt ham på glatis.

- Jeg er flov over at have givet forkert info og beklager, lød det i marts sidste år fra den daværende DF-politiker på Twitter.

Søren Espersen havde i et tweet kort forinden mere end antydet, at de ukrainske kvinder, der var på vej til Danmark på flugt fra krigen mod Rusland, ville blive hjemme og passe deres børn og ikke blive en del af det danske arbejdsmarked.

Problemet var blot, at lige så mange ukrainske som danske kvinder statistisk set er på arbejdsmarkedet.

I juni sidste år var Søren Espersen én blandt mange DF'ere, der forlod partiet.

- Der er utrolig dårlig stemning, og man har ikke lyst til at være en del af det, og jeg har ikke lyst til at komme på arbejde mere. Hvilket jeg altid har haft, og det vil jeg have igen, sagde Søren Espersen til TV2 Øst.

Glæden genfandt han hos Danmarksdemokraterne, Inger Støjbergs nye parti, og ved valget 1. november sidste år blev han for sjette gang valgt ind i Folketinget.

Søren Espersen har i mange år været engageret i udenrigspolitik, blandt andet som mangeårig udenrigsordfører for Dansk Folkeparti og fire år som formand for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Han har længe været fortaler for Israel, og i juni modtog han prisen "Jerusalem Prize" fra World Zionist Organization for sit engagement og sin støtte til Israel.

Privat er Søren Espersen gift med Yvette, som han har fem børn med. Et af dem er Susie Jessen, som også er medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne.

/ritzau/

  • Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn
    Søren Espersen, som 20. juli fylder 70 år, var i mange år en toneangivende figur i Dansk Folkeparti. Sidste år meldte han sig ud af partiet og sluttede sig senere til Danmarksdemokraterne, hvor han i dag er kultur- og kirkeordfører. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb