En ny undersøgelse viser, at ældre oftest serverer kål til aftensmaden. Samme kålkærlighed finder man ikke hos den yngre del af befolkningen, der kun serverer halvt så meget kål i forhold til ældre. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk.
Det er den ældre generation, der oftest jonglerer med kålhovederne i de danske køkkener. Næsten 10 procent i alderen 55-74 år spiser kål en vilkårlig dag i løbet af året, mens under fem procent i alderen 15-34 år gør det samme. Kål-generationskløften er tydelig og ikke tilfældig.
Det vurderer madhistoriker Else-Marie Boyhus fra Maribo, der igennem en årrække har vurderet danskernes madvaner:
- Den ældre del af befolkningen har fået kål ind med modermælken, da kål var en billig grøntsag og dermed en populær hverdagsspise. Der var dog ikke den store opfindsomhed i køkkenet dengang, og jeg tror, den unge generation er blevet træt af stuvet og udkogt kål. Det betyder, at de unge skal lære at spise kål igen på en helt ny måde.
Hun vurderer, at kålen i den kommende tid vil gennemgå den samme popularitet, som rodfrugterne har gjort det de seneste 15 år.
- Rodfrugterne havde også et popularitetsproblem tidligere, og i dag er de en integreret af de danske køkkener. Dengang begyndte kokke at lave spændende tilberedninger med rodfrugter, og det forplantede sig i befolkningen og dermed supermarkederne. Det samme vil ske med kålen, hvor det nye nordiske køkken i dag bruger kålen på en masse nye og forskellige måder, siger Else-Marie Boyhus til Foodculture.dk.
I dag bliver kål brugt på førende restauranter i Danmark, og det er en blåstempling af den ældgamgle grøntsag, der tidligere blev betragtet som fattigmandsspise.
- Da jeg var barn kunne man ikke tillade sig at servere kål til et selskab. Sådan er det ikke længere, og det giver kålen mulighed for at opleve en renæssance i de kommende år, siger Else-Marie Boyhus til Foodculture.dk.
Hvis man er kålelsker, er Sydjylland det mest optimale sted at befinde sig. I det sydjyske er der næsten 20 procent oftere kål på aftenbordet i forhold til landsgennemsnittet. Og det er der en helt bestemt grund til.
- Det sønderjyske folk er dem, der går mest op i deres egnsretter, og som oftest laver dem. De retter indeholder hyppigt kål, og derfor er sønderjyderne så kålglade, vurderer Else-Marie Boyhus.
Omvendt er københavnerne dem, der prioriterer kålen lavest. De ligger 20 procent under landsgennemsnittet.
-
Foto: Arkivfoto
