Annonce
Indland

DMI: Danmark ramt af århundredets stormflod tre steder

En historisk stormflod har ramt Danmark flere steder i landet i kølvandet på stormen Bodil, lyder det fra DMI, som følger vandstanden tæt. I Nordjylland og på Sjælland er vandstanden ekstremt høj.

- Der er oversvømmelser rigtig mange steder i landet. Men tre steder kan vi se, at det er helt ekstreme stormfloder - det vi kalder 100 års hændelser, fordi det statistisk set ikke er set værre i 100 år, siger Vibeke Huess, som er oceanograf hos DMI.

Det er områder ved Isefjorden, Roskilde Fjord og Thorsminde ved Nissum Fjord, som er ramt af de omfattende oversvømmelser efter stormen.

- Ved Thorsminde var der torsdag middelvind af orkanstyrke, og det har betydet ekstrem forhøjet vandstand der, siger Vibeke Huess.

- Ved fjordene ved Holbæk og Roskilde står vinden og presser vand fra Kattegat direkte ned i fjordene. Det har den gjort i lang tid nu, og det er årsag til, at vandstanden er steget til det ekstreme niveau, siger Vibeke Huess.

- Problemet med de to fjorde er, at vandet ikke kan komme væk, siger hun.

Prognosen lyder, at vandstanden ved Isefjorden og Roskilde Fjord kan stige til omkring to meter, men ventes at falde igen i løbet af natten til lørdag.

Fredag aften og nat ventes der også forhøjet vandstand omkring Storebælt og i Smålandsfarvandet. Vandet ventes at nå op mellem 1,3 og 1,5 meter over normal vandstand.

I Limfjorden ventes vandstanden resten af fredag at ligge mellem 1,3 og 1,8 meter over det normale.

Generelt mener Vibeke Huess dog, at man de fleste steder i landet har set toppen af stormfloden.

- Vandstanden i København ser for eksempel ud til at have toppet, men den vil fortsat være meget højere end normalt et stykke tid endnu, siger hun.

Det kaldes stormflod, når en storm har blæst vandmasser ind over land, og det må man sige, at Bodil fik gjort torsdag og natten til fredag.

Ifølge DMI's varsel fra fredag eftermiddag er der forhøjet vandstand i samtlige indre danske farvande.

Ved kysterne fra sydlige Kattegat og ned til den nordlige del af Fyn samt Øresund fra København og nordover vil vandstanden ligge mellem 1,3 meter og 1, 8 meter over normalen frem til sidst på natten.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem