Dna-spor og aflytninger er drønet i vejret

Politiet skal til at finde bremsepedalen, når det gælder for eksempel udgifter til dna-undersøgelser.
Ordensmagten kan ikke længere uden videre sende spor til dna-analyse og bestille oplysninger hos teleselskaberne om opkald til og fra mobiltelefoner.

Fra i år er der for første gang indført en bevilling til politiets forbrug, når det gælder dna-undersøgelser og en stribe andre metoder, som bruges til at sikre beviser i straffesager.
- Det tvinger politiets ledere til at prioritere, lyder det fra Rigspolitiets økonomidirektør Nikolaj Veje.

Indgrebet skyldes en beslutning truffet på Christiansborg. Udgifterne er nemlig vokset vildt og uhæmmet.

I løbet af fem år er regningerne for retsmedicinske ydelser som for eksempel dna-analyser og blodprøver øget med 70 millioner til 247 millioner kroner. Og samtidig er udgifterne til oplysninger om telefoner og aflytninger fordoblet til 82 millioner kroner.
- Vi er nødt til at få styr på udgifterne, siger Nikolaj Veje.

Manøvren vil betyde, at en del unødvendige undersøgelser kan blive bremset, lyder forventningen hos chefpolitiinspektør Lars Harvest i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Hvis der på et gerningssted er et askebæger med 22 cigaretskod, som alle ligner hinanden, er det jo ikke nødvendigt at få undersøgt samtlige skod for dna, siger Lars Harvest.

At udgifterne nu skal styres, kan gøre politiets opklaringsarbejde mere effektivt, håber økonomidirektøren:
- Politiets ledere må i højere grad sprede viden om deres erfaringer med, hvad der virker. Flere beslutninger vil blive truffet på faktuel viden, siger Nikolaj Veje.

Både han og Lars Harvest afviser frygt for, at de alvorligste sager ikke længere vil blive efterforsket til bunds.
- Sager om drab eller om barnet, der er blevet misbrugt, er 100 procents-sager, fastslår Lars Harvest.

I alt er der afsat næsten en halv milliard kroner til politiets og anklagemyndighedens eksterne udgifter i år - eller helt præcist 478 millioner kroner.