Ifølge Lægeforeningen bør samtaler med dødssyge patienter udbredes for at undgå udsigtsløs behandling.
Danske læger bør tage den svære samtale med uhelbredeligt syge patienter, om hvordan de ønsker at bruge deres sidste levetid. Det mener Lægeforeningen, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, bør man indføre systematiske samtaler med dødssyge patienter for at dæmme op for udsigtsløs behandling, som ikke styrker livskvaliteten, men kun forlænger dødsprocessen.
- Det er afgørende, at en læge ved, hvad en dødeligt syg patient ønsker sig i forhold til behandling og livsafslutning, så patienten for eksempel ikke bliver genoplivet mod sin inderste vilje, siger Andreas Rudkjøbing til Jyllands-Posten.
- Det er vigtigt, at der er tid og rum til at tale om, hvad patienten foretrækker. Det er der ikke altid i dag, og det er en af grundene til, at man nogle gange behandler, selv om det er udsigtsløst, tilføjer han.
På Aarhus Universitetshospital har man gode erfaringer med at tilbyde samtaler om den sidste tid til primært kræftsyge patienter.
Ifølge Bodil Abild Jespersen, overlæge ved Det Palliative Team på Aarhus Universitetshospital, er lægerne generelt ikke gode nok til at stoppe udsigtsløs behandling.
Det resulterer blandt andet i, at patienter ofte henvises til hospice meget sent i sygdomsforløbet.
Ifølge avisen viser tal fra Dansk Palliativ Database, at hver femte patient, som bliver henvist til et hospice, aldrig når frem.
Det Etiske Råd har tidligere i år ifølge Jyllands-Posten kaldt udsigtsløs behandling for det mest dominerende etiske spørgsmål i sundhedsvæsnet.