Annonce
Indland

Dronning kører sidste karettur med varm plaid og heste med vintersko

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltog i nytårskuren, men var ikke med i guldkareten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torsdag afholdes dronning Margrethes sidste nytårskur som regent. Hun er kørt i guldkaret til Christiansborg.

I bidende kulde og med sne i gaderne har dronning Margrethe torsdag kørt sin sidste tur til nytårskur som Danmarks monark i kongehusets fineste karet, guldkareten.

Dronning Margrethe satte kurs mod Christiansborg Slot omkring klokken 09.10 torsdag fra Amalienborg i København.

Turen med alle dens traditioner er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men næste år er det kong Frederik X, der tager imod nytårskurens cirka 1000 deltagere, der hvert år ønsker kongehuset godt nytår.

Netop fordi det er dronningens sidste officielle tur i guldkaret som regent, regnede Københavns Politi på forhånd med en øget interesse blandt danskerne.

Flere havde da også trodset kulden og stod langs vejen på Kongens Nytorv for at se Christian VIII's guldkaret blive eskorteret til nytårskur på Christiansborg Slot.

Enkelte havde taget en termokande med varm kaffe med, mens andre nøjedes med at se dronningen passere forbi inde fra Hotel d'Angleterres vinduer.

DR om dronningens ankomst til Amalienborg

Netop på Hotel d'Angleterre arbejder Marlene Rovsing og Caroline Danielsen.

De var kommet ud i kulden for at se den årlige tur, som de har gjort det flere gange før.

- Det er unikt at se, når det nu er hendes sidste gang. Men samtidig tænker jeg, at næste gang bliver det en konge, så det bliver ligeså spektakulært, siger Marlene Rovsing.

- Jeg har altid fulgt meget med og har selv arbejdet på Rosenborg Slot, så mit forhold til kongehuset er rigtig godt, så det ville jeg gerne se, tilføjer Caroline Danielsen.

Som følge af det kolde vintervejr havde dronningen en opvarmet plaid med i kareten, mens hestene bar særlige vintersko.

Kareten blev trukket af seks heste med to forridere.

På grund af vintervejret har hestene såkaldte mordax i hesteskoene - det kan sammenlignes med knopper under fodboldstøvler. De bruges altid om vinteren, når hestene skal gå på for eksempel brosten.

Kongehusets hjemmeside om dronningens tur tilbage til Amalienborg

Guldkareten er kongehusets fornemste karet. Den blev bygget til Christian VIII i 1840 og er belagt med 24-karats bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og et malet rigsvåben på dørene.

Med få undtagelser, som under coronapandemien, har det været en tradition for dronningen som en afslutning på nytårskurene at tage turen fra Amalienborg til Christiansborg i kareten fra 1840.

Nytårskurene i kongehuset er fordelt over flere dage. Torsdagens kur på Christiansborg Slot var den sidste og største af dem.

Her modtog dronningen officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, de tre øverste rangklasser samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og protektioner.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltog i kuren, men var ikke med i guldkareten.

Efter planen skulle dronning Margrethe igen sætte kursen mod Amalienborg i guldkareten klokken 13.30.

Hjemturen blev dog udskudt med tre kvarter. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Dronning Margrethes tur tilbage til Amalienborg blev udskudt med tre kvarter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge DR ankom dronning Margrethe til Amalienborg cirka klokken 14.45.

/ritzau/

Dronningen eskorteres i karet fra Amalienborg Slot til Christiansborg Slot i København. Her skal hun være vært for sin sidste nytårskur som regent. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Guldkareten, som dronning Margrethe kører i torsdag, er gammel og har ikke indbygget varme. Derfor har dronningen en opvarmet plaid med i vognen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Dronningen eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskorte i karet, Dronningen
    Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltog i nytårskuren, men var ikke med i guldkareten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Dronningen eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskorte i karet, Dronning Margrethe, Dronningen
    Dronning Margrethes tur tilbage til Amalienborg blev udskudt med tre kvarter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Dronningen eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskorte i karet, Dronningen
    Dronningen eskorteres i karet fra Amalienborg Slot til Christiansborg Slot i København. Her skal hun være vært for sin sidste nytårskur som regent. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
  • Dronningen eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskorte i karet, Dronningen
    Guldkareten, som dronning Margrethe kører i torsdag, er gammel og har ikke indbygget varme. Derfor har dronningen en opvarmet plaid med i vognen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem