Annonce
Indland

Dronningen til genforeningsfejring: Vi overlader nu grænsen til unge

Dronning Margrethe holder tale ved den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding, efter at hun med kronprins Frederik og prins Christian har kørt over grænsen i karet. Her fremhæver hun især, hvordan det nu er den unge generation, der skal videreføre arbejdet med gode relationer i grænselandet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er nu den unge generation, som skal videreføre de gode relationer i grænselandet, siger dronningen.

Der er gået over 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark.

Og der er siden sket meget med relationerne i grænselandet. Markeringen af 100-året er helt central, for nu er det den unge generation, der skal videreføre arbejdet.

Det siger dronning Margrethe i en tale ved Frederikshøj syd for Kolding, efter at hun har krydset grænsen i karet sammen med kronprins Frederik og prins Christian.

- Vi overlader nu grænsen til de unge generationer. Trygt og i tillid til, at de kan følge den udvikling videre, som deres forældre og bedsteforældre begyndte.

- Vi skal i dag fejre Genforeningen. Det er med en oprigtig glæde, der rækker videre og dybere, end man nok havde forestillet sig for 100 år siden. Dengang betegnede grænsen afstanden mellem før og nu. I dag er det en forbindelse mellem naboer og venner. Vi kan se både historien og hinanden i øjnene, siger dronningen.

Netop den unge generation var også repræsenteret fra kongehuset.

Med sig i kareten søndag havde dronningen nemlig sit barnebarn prins Christian.

For prins Christian er det første gang, at han så aktivt deltager i en officiel begivenhed. Og han er da også blevet forberedt af sin farmor

- Vi har snakket om tingene, talt om, hvad der skal ske, og hvordan man skal opføre sig, og hvordan det skal gøres.

- Det er en sindssygt flot oplevelse. Jeg er meget beæret over at være her, sagde prins Christian efter at have deltaget i festgudstjeneste i Haderslev.

Han har ved flere lejligheder "assisteret" dronningen og kronprinsparret, men nu er han konfirmeret, og tiden er til at lade ham spille en større rolle.

Det er ingen tilfældighed, har det lydt fra lektor i historie Sebastian Olden-Jørgensen, Københavns Universitet.

For da Christian X krydsede grænsen for 101 år siden, var han ledsaget af sine sønner, kronprins Frederik og prins Knud.

- Kongen dannede præcedens for at gøre det som kongeslægt. Ikke som konge alene, og derfor har det været oplagt for dronningen at pleje den tradition, siger han.

Fejringen af 100-året for genforeningen med Sønderjylland skulle have fundet sted i 2020, men flere arrangementer blev udskudt på grund af corona.

Dronningen har glædet sig til at besøge Sønderjylland og fremhæver søndag i sin tale, hvor trist hun er over, at hendes besøg under fejringen blev udskudt.

- Vi skulle have været forsamlet her den 10. juli sidste år. Men i 2020 måtte vi alle indrette os på, at så meget ikke kunne lade sig gøre.

- Markeringen af genforeningen var et af det års højdepunkter, jeg havde set allermest frem til og var mest ked af at måtte undvære. Så stor er glæden for, at vi i dag kan markere grænsedragningen, siger hun.

Senere søndag går turen videre til Haderslev, Aabenraa og Sønderborg til flere arrangementer.

  • 100-året for Genforeningen: Kongelige kører over tidl. grænse, Dronningen, Kronprinsen, Prins Christian
    Dronning Margrethe holder tale ved den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding, efter at hun med kronprins Frederik og prins Christian har kørt over grænsen i karet. Her fremhæver hun især, hvordan det nu er den unge generation, der skal videreføre arbejdet med gode relationer i grænselandet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen