Annonce
Indland

Efter 24 års forberedelse får flyvevåbnet første F-35-fly

I 1997 gik Danmark med i industrisamarbejde omkring F-35, og onsdag modtager Flyvevåbnet det første kampfly.

Det danske flyvevåben vil nå en milepæl onsdag, når det får overleveret sit første F-35-kampfly ved en ceremoni på flyvestationen NAS Fort Worth i den amerikanske delstat Texas.

Det siger generalmajor og chef for Flyvevåbnet Anders Rex, der ser frem til onsdagens ceremoni, hvor han selv er til stede.

- Det er højtideligholdelsen af overleveringen. Der er nok også lidt fanfare og lidt Hollywood-stemning.

- Man kan kalde det her kulminationen på en rigtig lang proces og rigtig meget arbejde i alle afkroge af Forsvaret, siger Anders Rex.

Processen med at få det nye kampfly kan dateres helt tilbage til 1997, hvor Danmark gik med i industrisamarbejdet omkring udviklingen af F-35-kampflyet.

Når flyet onsdag er overleveret til de danske repræsentanter er næste skridt at få flyet i luften med en dansk pilot i cockpittet. Det forventes at ske i maj.

To danske piloter har allerede fløjet i en F-35. Men på daværende tidspunkt var flyet ikke danskejet.

Danmark har i alt indkøbt 27 F-35-kampfly, der løbende vil blive overleveret frem til 2026.

Indkøbet af flytypen, der på sigt skal erstatte de nuværende F-16-fly, er det største militære indkøb i dansk forsvarshistorie.

Ifølge Anders Rex er det svært at sammenligne F-16 med F-35.

- Piloterne, jeg har talt med, som har fløjet begge, siger, det er svært at forklare, hvad forskellen er. Men de siger, at noget af det første man skal, det er at glemme alt, man ved.

- Flyet er selvfølgelig meget mere avanceret. Når man ser på det, kan man forstå, at der er gjort en hel masse ting for at gøre det sværere at se på radar og sværere at se med varmesøgende sensorer. Der hænger ikke noget udenpå, for alt der hænger udenpå, er med til at gøre, at det er lettere at se på en radar, siger Anders Rex.

Selv om det første fly onsdag overdrages til danske hænder, er det først i efteråret 2023, at en F-35 vil stå på dansk jord.

De første syv fly vil nemlig blive i USA på Luke Air Force Base i Arizona, hvor danske piloter skal oplæres. Det sker i samarbejde med amerikanere og hollændere, og sammen vil de hjælpe hinanden med blandt andet træning og udvikling.

Onsdag vil en række højtrangerende personer fra det amerikanske militær være til stede, og så vil der også være danske firmaer repræsenteret vedceremonien.

For eksempel har den danske virksomhed Terma produceret komponenter til kampflyet siden 2004. Selve flyet er produceret af amerikanske Lockheed Martin.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen