Eksperter advarer om ringe social integration blandt især efterkommere fra muslimske lande, skriver avis.
Få indvandrere fra muslimske lande finder en ægtefælle af dansk oprindelse, og efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, gør det i endnu mindre grad.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som tænketanken Unitos har samlet, skriver Jyllands-Posten.
Tænketanken har set på de ti lande fra Mellemøsten og Afrika, hvorfra der er kommet flest indvandrere til Danmark.
Siden 1999 har knap 12 procent af denne gruppe valgt en etnisk dansk ægtefælle. Hos efterkommerne er tallet knap ti procent.
Tallene afslører en lav grad af social integration, som ikke ser ud til at ændre sig til det bedre, mener lektor i pædagogik ved VIA UC Ulla Nørtoft Thomsen, som har udarbejdet undersøgelsen.
- Hvis man forestiller sig, at social integration er noget, som nok skal komme gradvist, viser tallene, at det er ikke tilfældet, siger Ulla Nørtoft Thomsen til Jyllands-Posten.
Lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen stemmer i.
- Nogle vil nok blive overraskede over, at efterkommere ikke ser ud til at integrere sig yderligere i forhold til generationen før dem. Tværtimod lukker de sig mere om sig selv og bliver mere afhængige af deres eget kulturfællesskab, siger han til Jyllands-Posten.
Der er store forskelle på de forskellige nationaliteter. Således gifter en af fire iranere sig med en dansker, mens kun en af 20 somaliere gør det.
Seniorforsker ved Vive Anika Liversage forklarer, at der kan være flere praktiske grunde bag valget af ægtefælle.
Det kan være for at undgå sproglige barrierer til resten af familien samt et ønske om at bevare kultur og traditioner.
Islamforsker og professor MSO ved Københavns Universitet Thomas Hoffmann peger på, at helt gængse regler i islam tillader mænd at gifte sig med ikkemuslimske kvinder, mens det er forbudt for de muslimske kvinder.