Mange efterskoler har de senere år fået stor succes med at hjælpe rygende elever til at droppe smøgerne og forebygge, at andre starter.
Men den nye rygelov, som helt forbyder al rygning på alle uddannelsesinstitutioner, spænder ben for efterskolernes forebyggende indsats, mener Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen.
- Kendsgerningen er, at mange af de elever, der har aller mest behov for at komme på efterskole, ryger. Med de nye regler får vi nu sværere ved at hjælpe dem til at stoppe, og nogen vælger måske helt efterskolen fra, siger han.
En særlig succesfuld metode, som mange efterskoler har taget til sig, går ud på, at eleverne kun må ryge nogle få bestemte steder i skolegården og kun én ad gangen.
- Det overholder de, og dermed har vi fået brudt det hyggelige fællesskab omkring rygningen, siger Erik Mathiesen, der er konstitueret forstander på Efterskolen Flyvesandet på Fyn, hvor metoden bliver praktiseret.
- Der er ingen, der er begyndt at ryge i det her skoleår, men der er nogen, der er holdt op, så vi kan se, at vores model virker. Men nu bliver vi tvunget til at smide den i skraldespanden, siger Erik Mathiesen.
Fremover får eleverne på Flyvesandet lov til at ryge et bestemt sted lige uden for matriklen.
- Problemet er, at de nu vil ryge sammen, og det gør det langt mere interessant og tillokkende at ryge, og det bliver sværere at stoppe, forklarer Erik Mathiesen.
Selv om efterskolernes frustrationer er forståelige, så er der ikke meget perspektiv i at lave særregler for efterskolerne, mener Charlotta Pisinger, der er forskningsoverlæge på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup.
- Det er meget glædeligt, at efterskolerne endelig er begyndt at tage rygning mere alvorligt. Det håber jeg, de bliver ved med, og jeg er sikker på, at det sagtens kan lade sig gøre også med de nye regler, siger hun.
/ritzau/