De kommunalt ansatte må lade sig spise af med endnu en reallønsnedgang, mens Kommunernes Landsforening (KL) er sluppet igennem forhandlingerne uden dyre indrømmelser.
Det konkluderer professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet på baggrund af overenskomstforliget mellem KL og de godt 500.000 kommunalt ansatte.
Selv om aftalen byder på en samlet lønstigning på 2,22 procent over de næste to år, så ventes lønstigningen nemlig at blive ædt op af de generelle prisstigninger.
- For fagbevægelsen er det en særdeles skrabet overenskomst, hvor man accepterer et indbygget reallønsfald.
- Det skal ses på baggrund af, at man også i 2011-13 har haft en overenskomst med reallønsfald. Så det er en meget hård periode, fagbevægelsen er inde i i øjeblikket, hvor man i to overenskomstperioder i træk har accepteret reallønsfald.
- Men det var jo en meget smal økonomisk ramme, som var forventet, og det har man også forberedt medlemmerne på, siger Flemming Ibsen.
Han peger samtidig på, at det er en logisk konsekvens af reguleringsordningen, som gør, at lønstigningstaksten i den offentlige sektor er bestemt af lønstigningstaksten i den private sektor.
Foruden lønnen har parterne blandt andet aftalt at videreføre tryghedspuljen, som skal hjælpe fyrede medarbejdere videre i nye job, ligesom kommunalt ansatte fremover kan få delpension med nedsat arbejdstid.
Men det er ikke noget, der ændrer på billedet af en skrabet aftale, vurderer Flemming Ibsen.
- Uden at jeg vil forklejne det, så er det lidt småtingsafdelingen, og det er ikke noget, der koster kommunerne mange penge.
- Alt i alt må man sige, at det er en meget billig omgang for KL, siger han.
I løbet af lørdagen føg det med forskellige meldinger om, at aftalen var blevet indgået, flere timer før det rent faktisk var tilfældet. Flemming Ibsen betegner det som en rodet affære, hvor ønsket om at se sig selv på fjernsynet sejrede over hensynet til offentligheden.
- Der er jo den gyldne regel, at der ikke er en aftale, før det hele er skrevet under. Og så er det chefforhandlerne, der sammen går ud til offentligheden. Så man bryder simpelthen de uskrevne regler.
- Det er efter min mening en uskik, for det forvirrer offentligheden mere end det informerer offentligheden, siger Flemming Ibsen.
/ritzau/