Annonce
Indland

Eksperter laver plan for behandling af senfølger efter corona

En ekspertgruppe skal komme med indspark til nationale anbefalinger til, hvordan man bedst udreder og behandler personer med senfølger efter covid-19. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter skal give indspark til anbefalinger om behandling af senfølger.

En ekspertgruppe skal rådgive Sundhedsstyrelsen om, hvordan man udreder og behandler personer, der lider af senfølger efter corona.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det er uvist, hvor mange coronasmittede danskere der døjer med senfølger fra sygdommen covid-19.

I Facebook-gruppen "Covidramte med senfølger" med 6300 medlemmer har flere berettet om blandt andet nedsat smags- og lugtesans, åndenød og koncentrationsbesvær.

- Selv om omfanget og typen af senfølger endnu ikke er fuldstændig afklaret, er det vigtigt for os, at personer med senfølger efter covid-19 får den indsats, de har behov for, og at de modtager den det sted, der bedst muligt kan håndtere den enkeltes behov, siger vicedirektør Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen.

Ekspertgruppen skal komme med indspark til et sæt nationale anbefalinger til, hvordan man behandler personer med senfølger bedst.

- Da der er tale om forskellige typer af senfølger, vil der være forskellige behov hos den enkelte.

- Men der vil ofte være behov for en tværfaglig indsats med involvering af for eksempel fysioterapeuter, sygeplejersker, psykologer og læger, siger Helene Probst.

Arbejdsgruppen tæller blandt andre repræsentanter fra flere lægefaglige selskaber, fra Dansk Sygepleje Selskab og fra Dansk Selskab for Fysioterapi.

En af eksperterne i følgegruppen er afdelingslæge Jane Agergaard fra infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Hun forklarer, at cirka halvdelen af de coronapatienter, der har været indlagt på det østjyske sygehus, beretter om fortsatte symptomer.

- Det er cirka halvdelen af 52 patienter, som fem måneder efter indlæggelsen melder om senfølger. Det er dermed ikke sagt, at det er kroniske lidelser, men om symptomer, der fortsætter, siger Jane Agergaard.

Hun vurderer, der er et stort mørketal, da også personer, som ikke har været indlagt, melder om fortsatte symptomer.

Der har foreløbig været afholdt ét møde i gruppen, og anbefalingerne fra gruppen ventes klar i slutningen af september.

Dansk Sygeplejeråd er en af de aktører, der for nyligt har efterlyst en national handlingsplan for behandling af senfølger efter covid-19.

- Mange af vores medlemmer går rundt med tunge senfølger efter den smitte, de har været ramt af.

- Det er vigtigt, at der bliver lagt en national plan for at udrede og hjælpe dem, der oplever senfølger, sagde rådets formand, Grete Christensen, i den forbindelse til Ritzau.

Her er nyheden hos Sundhedsstyrelsen
  • COVID-19: Reportage fra Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital
    En ekspertgruppe skal komme med indspark til nationale anbefalinger til, hvordan man bedst udreder og behandler personer med senfølger efter covid-19. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris