Nøglehulsmærket er ingen garanti for sunde fødevarer, advarer flere eksperter. Forbrugerrådet giver dem ret.
Forbrugere, der gerne vilvælge sunde fødevarer, går, ifølge Fødevarestyrelsen, ikke helt galt i byen,hvis de lægger nøglehulsmærkede varer i indkøbskurven. Den udmelding erimidlertid en sandhed med modifikationer, mener ernæringseksperter.
- Du kan ikke lave et lighedstegn mellem Nøglehulsmærket og sundhed. Man kansige, at på nogle udvalgte områder indeholder varerne med mærket mindre fedt, salteller sukker, men Nøglehullet er ikke lig med sunde fødevarer, siger OrlaZinck, bromatolog og fødevareekspert, til avisen 24timer.
Det er Jon Fuglsang, mad- og måltidssociolog fra ProfessionshøjskolenMetropol, enig i.
- Det kan betyde, atman stadig køber røde pølser - så går man bare efter de røde pølser medNøglehulsmærket og et mindre fedtindhold. Men det er stadig ikke sundt, hvisman spiser dem flere gange om ugen, forklarer han til 24timer.
Der findes 25 forskellige fødevarekategorier inden for Nøglehulsmærket, og derer forskellige krav til indhold af blandt andet salt, sukker og fedt, alt efterhvilken kategori varen tilhører. For eksempel hører havregryn og cornflakesikke under samme kategori, og det kan skabe forvirring.
- Forbrugeren opfatter jo begge produkter som morgenmadsprodukter. Det betyder,at forbrugeren tror, at cornflakes er lige så sundt som havregryn.
- Og det erikke tilfældet, for de to produkter hører ikke under samme kategori, forklarer Preben Vestergaard Hansen,kandidat i human ernæring og husholdningsvidenskab på Professionshøjskolen Metropol.
Forbrugerrådet er enig i, at forbrugere, der går efter Nøglehulsmærket, ikkenødvendigvis får sund mad, men de bakker stadig op om mærket.
- Det er rigtig, at man ikke i sig selv får en sund kost af kun at spisenøglehulsmærkede varer. Men jeg mener, at Nøglehulsmærket er en god fortolkningaf varedeklarationen, som er svær for forbrugeren at forstå, siger CamillaUdsen, fødevarepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet, til 24timer.