Tårnhøje adgangskrav til landets videregående uddannelser peger på skavanker i systemet, siger eksperter.
Optagelsessystemet på de videregående uddannelser lider af "skavanker" og bør ændres.
Det siger flere eksperter til Politiken på dagen, hvor 23.342 håbefulde mennesker får den nedslående besked, at de ikke er kommet ind på nogle af de videregående uddannelser, de har søgt.
Antallet er rekordstort og svarer til næsten hver fjerde ansøger, efter det i mange år har ligget omkring hver femte ansøger.
En af årsagerne kan være, at antallet af uddannelser, hvor man skal have mindst 10 i gennemsnit for at komme ind, er steget fra 10 uddannelser i 2009 til 38 i år.
- Det er en skavank ved optagelsessystemet, at det presser kravene urealistisk højt i vejret på nogle uddannelser, siger Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet.
Han understreger over for avisen, at der intet bevis er for, at man bliver en bedre læge af at have over 10 i snit for at komme ind, end hvis man har otte eller ni.
Han peger på Syddansk Universitet som det gode eksempel, da universitetet bruger test og samtaler som en del af optagelseskriterierne sammen med karakterer.
Samme holdning har man i Kvalitetsudvalget, der blev nedsat af den tidligere regering i 2013, og som i november 2014 fremlagde en række anbefalinger om at ændre optagelsessystemet.
Udvalget foreslog blandt andet, at uddannelser på kvote ét på sigt ikke bør have karakterkrav, som er højere end syv.
-Vi foreslår at supplere karaktererne med andre ting som optagelsessamtaler og lade være med at bruge karaktergennemsnittet for alle fag, men derimod udvælge de mest relevante fag for uddannelsen, siger medlem af Kvalitetsudvalget Nina Smith, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, til Politiken.