Opgraderingen af supersygehuse landet rundt er halvvejs. Eksperter kaldet det en uset offentlig anlægssucces.
Skandalerne står oftest i kø ved offentlige anlægsbyggerier. Alle husker milliardoverskridelserne på DR's koncerthus, broerne over Storebælt og Øresund eller den københavnske metro.
Det har derfor ikke skortet på bekymringer i forhold til danmarkshistoriens største opgradering af sygehuslandskabet med 16 nye eller renoverede sygehuse til en pris på 41,4 milliarder kroner på få år.
Men ifølge en række eksperter er sygehusudbygningen, som er i hænderne på de fem regioner og nu halvvejs, gået langt bedre, end hvad omtalen ofte giver indtryk af.
- Jeg kender ingen andre eksempler på kæmpestore offentlige anlægsbudgetter, som det på samme måde er lykkedes at holde en økonomisk fast snor i, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard.
Professor i sundhedsøkonomi og programleder i Kora Jakob Kjellberg er enig.
- Når man ser på den konkrete opgave, som regionerne blev pålagt, så tegner det her sig som en fabelagtig succes, siger han.
Det politiske krav i 2007 var en centralisering af landets sygehuse med en række nye akutmodtagelser med kapacitet til minimum 200.000 patienter. Et projekt som nu for alvor rulles ud.
Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet var med i første række som medlem af det ekspertudvalg, der udstak rammerne for moderniseringen af de danske sygehuse.
- Den bundne opgave, vi fik, ser foreløbig ud til at blive løst forsvarligt af regionerne både i forhold til indholdet og økonomien, siger han.
Undervejs har byggerierne, hvoraf et af de første - et nyt stort psykiatrihospital i Slagelse - indvies 24. august, været igennem mange tilpasninger.
Men selvom droppede køkkener, mindre badeværelser og lavere dørhøjde rundt omkring undervejs er udlagt som besparelser, så ændrer det ifølge eksperterne ikke ved, at der stadig bliver tale om et løft af de danske sygehuse af hidtil uset karakter.