Når man siger blokade, sympatistrejke og fagforeningskonflikt, tænker de fleste for tiden på Restaurant Vejlegården, som har opsagt sin overenskomst med 3F og er gået over til Kristelig Fagbevægelse, Krifa.
Men arbejdsmarkedsforskere vurderer, at den massive mediedækning af sagen har en del med den nyhedsfattige periode om sommeren at gøre.
- Vejlegården er ikke vigtigere for fagbevægelsen end nogen anden; den har bare fået mere opmærksomhed. Jeg tror, at det også har noget med årstiden at gøre, siger Jesper Due, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
Flemming Ibsen, der forsker i arbejdsmarkedet ved Aalborg Universitet, er enig.
- Der er jævnligt sager, hvor små virksomheder, typisk restauranter og hoteller, hopper af en LO-overenskomst for at få en billigere hos de kristelige, siger han og uddyber:
- Sagen har fået en masse medieinteresse her i agurketiden, og en masse politikere har været ude og markere. Den er jo næsten blevet gjort til en liberal frihedskamp, hvor den lille restaurationsejer kæmper mod systemet og den store stygge fagbevægelse.
Fleming Ibsen mener, at sagen mest af alt handler om, at LO kæmper for at beholde monopol på at indgå kollektive overenskomster.
Og konflikten i Vejle er ikke noget særsyn. Jesper Due henviser til LO's konfliktvarselliste. Her er der for tiden opført 629 verserende sager på LO-området, hvor der er varslet og iværksat blokade og sympatikonflikt.
- Det, tror jeg, vil overraske mange. Og det er kun antallet af blokader, hvor der også er fulgt op med sympatikonflikter. Derudover er der tilfælde af blokader, uden at der er iværksat sympatikonflikt, siger han.
Af listen fremgår det, at 320 af de 629 sager foregår i Danmark, mens resten foregår i lande som Tyskland, Polen og Litauen.
Man skal dog passe på med at sammenligne sagerne på listen med Vejle-sagen, mener Flemming Ibsen.
- Der er jo jævnligt sager, hvor fagbevægelsen laver blokader og sympatistrejker. Men sagerne kan ikke sammenlignes med denne. Langt de fleste er nogle, hvor man kæmper mod arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, forklarer han.
/ritzau/