Under patrulje nord for Gereshk blev to danske soldater til eftermiddag ramt af en eksplosion.
En eksplosion sårede onsdag eftermiddag to danske soldater, mens de var på patrulje i Afghanistan.
Soldaterne blev ramt nord for Gereshk i provinsen Helmand. Soldaterne har selv talt i telefon med deres pårørende, efter at de kom til skade.
De sårede modtog omgående førstehjælp og blev så fløjet til felthospitalet i Camp Bastion, oplyser Hærens Operative Kommando.
Soldaterne er fra Bravo-kompagniet og Gardehusarregimentet i Slagelse.
/ritzau/