Private firmaer, der tilbyder lektiehjælp, oplever en stigning i antallet af elever, der betaler sig til hjælp
Forældre til børn i den danske folkeskole er i stigende grad villige til at betale penge for privat lektiehjælp til deres børn.
Det skyldes i mange tilfælde, at folkeskolens lektiecafeer ikke er gode nok til at løfte de besværede elever, som halter efter i enkelte fag, lyder kritikken ifølge Berlingske.
Folkeskolereformen fra sidste år betød blandt andet tvungne lektiecaféer på skolerne, men på trods af det er antallet af elever steget hos de private ordninger.
My Academy, der tilbyder privat lektiehjælp, har siden 2014 øget sit antal af folkeskoleelever med cirka 60 procent til godt 1000.
- Der var så mange skoler, hvor den her ordning slet, slet ikke fungerede. Nogle gange sidder de 60 elever med én lærer, og det er ikke en lærer, der kan hjælpe dem, men blot en lærer, der ser, om de er der.
- Det er fint nok for de elever, der får 10, men for dem, der får 00 og skal have hjælp for at komme i gang, giver det slet ikke mening, siger Rune Sørensen, landechef hos My Academy i Danmark, til Berlingske.
Samme tendens peger den landsdækkende, private lektiehjælpsordning Mentor Danmark på. Direktør Niklas Kany tilføjer, at cirka 75 procent af deres elever er såkaldt svage elever.
Den nye Venstre-regering har trods modstand fra De Konservative, vedtaget, at de tvungne lektiecafeer forbliver en del af skoleskemaet.
Det er en beslutning, som Danmarks Lærerforening, kritiserer.
- Det her er et eksempel på, at man træffer en politisk beslutning uden at orientere sig om, hvilken viden vi har på området. Man har været igennem et tilsvarende forløb i Norge, hvor man har dokumenteret, at tvungne lektiecaféer ingen effekt har, siger formand Anders Bondo Christensen til Berlingske.