Ro i klassen, fremmøde til tiden og klare forventninger til elevernes indlæring. Det er de klassiske dyder hos skolelærerne, der giver de bedste resultater, når eleverne efter et årti i grundskolen skal til afgangsprøver.
Det viser en ny rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har lavet for Ministeriet for Børn og Undervisning.
- Det ser ud som om, der er nogle klassiske dyder, som ikke helt bør kasseres, konstaterer forskningsprofessor Søren Winter, som er en af hovedmændene bag rapporten.
Den viser, at alle elever og især de, der har en svag social baggrund, har gavn af en lærer, der manifesterer sig som en autoritet og udstikker klare linjer for undervisningen.
- Der er nogle elementer fra den traditionelle undervisningsform, hvor der er ro i klassen, og hvor læreren er lederen, der ser ud til at have en positiv betydning. Samtidig har vi ikke kunnet finde en tilsvarende positiv betydning af de situationer, hvor lærerne prøver at lave elevstyret undervisning, påpeger Søren Winter.
Han fremhæver, at de lærere, der skaber gode resultater hos eleverne, udtrykker klare og høje forventninger til elevernes faglighed, benytter mange test og samtidig praktiserer en stærk ledelse af klassen med fokus på punktlighed, ro og gode sociale relationer.
Hos Danmarks Lærerforening understreger man, at det at sætte en stærk faglig rammesætning ikke nødvendigvis betyder, at man skal tilbage til den gamle skole.
- Man skal ikke forveksle klasseledelse med autoritær undervisning. Klasseledelse betyder, at man leder undervisningen godt og får sat klare mål for eleverne. I Danmark er vi jo nok de mindst autoritetstro i hele verden, og det har nogle helt klare fordele, siger næstformand, Dorte Lange.
Det betyder nemlig, at den enkelte elev skal tænke selv. Næstformanden mener dog, det er vigtigt, at der er respekt om det arbejde, der bliver udført på skolerne. Respekt om lærernes arbejde, elevernes arbejde og skolerne som helhed.
/ritzau/