Elever: Lange skoledage med varieret indhold er fint

Fokusér på indhold frem for længde.

Sådan er budskabet fra Danske Skoleelever, efter at en kortlægning viser, at danske folkeskolelever ofte har længere skoledage, end hensigten med skolereformen var.

Men det betyder ikke nødvendigvis noget, så længe indholdet er varieret, lyder det.

- Jeg er rigtig ærgerlige over, at al snakken hele tiden handler om længere skoledage i stedet for indholdet, hvor man kan vurdere, hvad der egentlig gør den længere, siger Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever.

Hun henviser til, om der - jævnfør skolereformen - er blevet implementeret de tiltag, som skulle gøre undervisningen mere varieret.

- Som for eksempel understøttende undervisning, den åbne skole, bevægelse. Hvis de ting ikke er med, så bliver det mere af det samme, og så føles skoledagen mere lang, siger hun.

En kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, ifølge Jyllands-Posten, at nogle folkeskoleelever får senere fri fra skole, end intentionen var i skolereformen.

For eksempel har 75 procent af eleverne i fjerde til sjette klasse fri senere end klokken 14.30 en eller flere dage om ugen.

Silke Fogelberg fortæller, at hun forleden talte med en skoleelev, som havde én times frikvarter. Det understreger, at de lange dage ikke nødvendigvis er reformens skyld, men i dette tilfælde skyldes planlægning af skemaet, mener hun.

Derfor er der behov for at se på planlægningen, men der er også grund til at se kritisk på kortlægningen.

- Der kan også være en logisk forklaring, hvis du for eksempel har fri 16.30, kan det være, du er mødt klokken ni, og så skal der tages højde for det, siger Silke Fogelberg.

Ifølge Danmarks Lærerforening gør det planlægningen af skemaet vanskelig, når lærerne skal have undervisningskompetence i forhold til de timer, de underviser i.

Desuden skal skolelederne tage hensyn til fordeling af faglokaler, og hvornår skolebusserne kører.