Annonce
Indland

Elton John overbeviser anmeldere i nostalgisk næsten-farvel

Det meste af tiden blev Elton John bag sit klaver, da han spillede i Royal Arena i København, beskriver anmeldere. Klaveret kunne så til gengæld køre rundt på scenen. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Den 72-årige spillemand leverede en hitparade i Royal Arena til stor glæde for de danske anmeldere.

Som en del af sin "Farewell Yellow Brick Road Tour" spillede popveteranen Elton John lørdag aften i Royal Arena i København.

Men at der næsten var tale om en dansk afskedskoncert for den 72-årige britiske sanger, sangskriver og pianist, var ikke til at mærke.

I hvert fald ikke hvis man skal tro de danske anmeldere, som deler rundhåndet ud af stjernerne for et energisk og nostalgisk show.

Med tre gange fem ud af seks stjerner er B.T., Berlingske og Jyllands-Posten de mest positive.

- Hvis Elton John virkelig stopper, så stopper han på toppen, konkluderer B.T's Kristian Dam Nygaard.

Med sit store bagkatalog spillede popikonet alt, hvad man kunne forvente og leverede et overbevisende show, mener anmelderen. Kun enkelte sange, der blev trukket lidt i langdrag trækker ned.

Elton Johns igangværende tour, som efter sangerens eget udsagn bliver hans sidste, består af over 300 koncerter og løber flere år endnu.

Allerede 6. juni vil han igen være i København - denne gang til sit formodentlig egentlige danske farvel.

Her kan fans med en billet godt glæde sig, mener Berlingskes Birgitte Borup.

- Elton John optrådte med den autoritet, man kun får af ægte, storladent talent, kombineret med erfaringen fra et langt liv på scenen, skriver hun.

Også Jyllands-Posten har store roser til den disciplinerede spillemand, som sendte "hit-ekspressen gennem arenaen med nostalgisk magi".

Anmelder Anders Houmøller Thomsen så blandt andet et højdepunkt i storhittet "Candle In The Wind".

- Mange øjne i salen blev blanke, da turen kom til "Candle in the Wind", der melodisk synes drevet af en evighedsmaskine. Som showman har Elton John ikke selv været et flakkende lys i vinden. Han har overlevet på gammeldags arbejdsmoral, skriver han.

Politikens anmelder er som den eneste af de fire lidt mere tilbageholdende med sin ros og giver tre ud af seks hjerter.

Simon Lund kalder koncerten for et "uuuuutroligt langt farvel". Han mener trods roser til britens sangstemme og energi, at showet til tider trak ud.

Den 30. maj har det biografiske filmdrama "Rocketman" om Elton John premiere i Danmark.

  • British rock legend Elton John in Royal Arena Copenhagen
    Det meste af tiden blev Elton John bag sit klaver, da han spillede i Royal Arena i København, beskriver anmeldere. Klaveret kunne så til gengæld køre rundt på scenen. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned og kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin