Annonce
Indland

En halv million danskere taber på at spare op til pension

Knap en halv million pensionister får nu så lidt ud af deres pensionsopsparing, at det svarer til, at de betaler topskat eller mere.

Dermed er antallet af pensionister, som ikke får fuld folkepension, fordi de selv har sparet op, steget med 140.000 personer siden 2007, viser en analyse, Danica Pension har foretaget for Politiken.

Det drejer sig især om mellemindkomstgruppen af blandt andre skolelærere, sygeplejersker og politifolk, som har sparet meget op via arbejdsmarkedspensioner, og antallet vil stige mange år frem.

Danicas analyse viser, at staten hvert år sparer mere end syv milliarder kroner på, at statskassen udbetaler mindre i folkepensionstillæg til folk, der selv har sparet op, skriver Politiken onsdag.

- Vi er et af de få lande, hvor det på genial vis er lykkedes at løse problemet med ældrebyrden. Det er helt efter planen, men man er tæt på smertegrænsen.

- Når jeg taler med venner og bekendte, er jeg nødt til at sige, at det faktisk bedre kan betale sig for mange af dem at undlade ekstra pensionsopsparing og i stedet sætte deres penge i aktier og lignende, siger Jørgen Goul Andersen, professor og velfærdsforsker ved Aalborg Universitet.

Pensionsopsparingen bliver en dårlig forretning for flere, fordi systemet er indrettet sådan, at jo mere man selv har sparet op, desto mindre får man fra det offentlige.

Systemet sikrer dermed mod fattige pensionister, men svækker samtidig tilskyndelsen til at spare op selv.

Får man eksempelvis udbetalt 100.000 kroner årligt fra sin pensionsopsparing, koster det 60.350 kroner at få pengene udbetalt, fordi ældrechecken bortfalder og tillægget til folkepensionen bliver mindre, viser Danicas beregninger.

Dermed bliver der trukket 60,35 procent fra det udbetalte beløb - mere end topskatten på 58,40 procent.

Skatteminister Morten Østergaard (R) meddelte i sidste uge, at han nedsætter en kommission, som i 2016 skal komme med løsninger på, at det for nogle danskere dårligt kan betale sig selv at spare op.

- Man har ønsket at opnå noget specifikt, men ikke kigget samlet på, hvorvidt man derved fratog nogen incitamentet til at spare op til deres alderdom, siger Morten Østergaard.

Han opfordrer danskerne til at have tillid til, at kommissionen finder løsninger, før de begynder at droppe pensionsopsparingerne.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder