Annonce
Indland

Enhedslisten: Lærernes sygefravær går ud over elever

Arbejdstidsregler er skyld i, at lærernes fravær er steget siden ferien, hvor folkeskolereform trådte i kraft.

I sidste ende er det eleverne, det går ud over, når folkeskolelærerne i stigende grad ringer til skolen og melder sig syge, lyder det fra Enhedslisten.

Derfor bør regeringen kigge folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne efter i sømmene, siger undervisningsordfører Rosa Lund (EL), der mener, at lærernes stigende fravær kan kædes sammen med den nye folkeskolereform, der trådte i kraft efter sommerferien.

- Det kan ikke undgås at gå ud over undervisningen, at lærerne har så meget sygefravær. Og vi skal jo gerne have en folkeskole, hvor alle bliver så dygtige, de overhovedet kan. Men det bliver alle ikke, hvis lærerne hele tiden er syge, siger hun.

Nye arbejdstidsregler har gjort det obligatorisk for lærerne at forberede sig til undervisningen på skolen. Kritikken har derfor gået på, at lærerne ikke længere kan forberede sig derhjemme, hvilket betyder, at lærerne mister fleksibiliteten i deres arbejde.

I København er sygefraværet blandt folkeskolelærere steget med omkring 31 procent, mens det i Odense er steget med omkring 40 procent. For Aarhus er tallet omkring 26 procent, ifølge en optælling fra tv2.dk over foreløbige tal fra seks af landets kommuner, der alle viser samme tendens.

Og selve reformen er baggrunden for lærernes øgede fravær, lyder det.

- Lærerne bliver stressede og syge af, at de ikke længere har tid til at forberede sig til deres undervisning. Det falder sammen med en inklusionsopgave og en helt ny folkeskolereform, der er faldet ned over skolen. Det er meget, man udsætter skolen for, siger Rosa Lund.

Inklusionsreformen betyder at elever flyttes fra specialinstitutioner over i folkeskolen, mens folkeskolereformen blandt andet betyder en ændring i lærernes forberedelsestid, og at de skal undervise to klokketimer mere per uge.

Og det er regeringens ansvar, med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i spidsen, at rette op på det høje sygefravær, mener Enhedslisten.

- Det er regeringens ansvar, for den har med Antorini i spidsen stået for en folkeskolereform, som detailstyrer folkeskolen og dels en ny arbejdstidsaftale. Man bør opfordre kommunerne til at lave arbejdstidsaftaler lokalt med lærerne, siger Rosa Lund.

Undervisningsministeren har ingen kommentarer til sagen, men henviser til KL, Kommunernes Landsforening.

Annonce
Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Annonce
Annonce
Vejret

Opjusterer varsel om kraftig regn: Op til 50 millimeter på seks timer

Guldborgsund

Sparebehov i kommune kan være mindre end ventet

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Lolland

Nyt erhvervsområde har kæmpe potentiale

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Guldborgsund

Folkefest på Torvet, da Danmark fik endnu et EM-point

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Guldborgsund

Scandlines-ros til regeringen: - Det er en klog beslutning

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?

112

Bil brød i brand på motorvejen: Nu er der nyt

Lolland

Lang kø, da ny sportsforretning slog dørene op

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Annonce
Annonce
Vejret

Åh nej! Risiko for skybrud over LF

112

Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

Knuthenborg

Unikt dinosaur-kranie udstilles på Lolland: Det eneste sted i verden

Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

Lolland

Lolland helt i top med handicaphjælp