Statens Uddannelsesstøtte runder 50 år. SU'en har sikret uddannelse til mange unge fra ikke-boglige miljøer.
Torsdag er det 50 år siden, at fremsynede danske politikere etablerede Statens Uddannelsesstøtte i kølvandet på studenteroprøret.
Mens SU'en for danske unge er blevet en selvfølgelig rettighed, er statslig studiestøtte stadig en uvirkelig drøm for unge i store dele af verden.
I Danmark har SU'en hjulpet på den sociale mobilitet, så mange fra ikke-boglige miljøer har kunnet uddanne sig.
Ordningen har samtidig været et enormt aktiv for danske virksomheder, som har nydt godt af veluddannede medarbejdere og styrket konkurrencekraft. Det fremhæver Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri.
- Vi har ikke diamanter eller guld og sølv i undergrunden, vores råstof er kloge hoveder og kloge hænder.
- SU'en gør, at det ikke er dine penge, der afgør, om du kan tage en uddannelse i Danmark. Det er dine evner, siger hun.
Der er dog også et "men".
- Vi bruger hvert år 16 milliarder kroner på SU, mens vi bruger 14 milliarder på de videregående uddannelser.
- Så vi bruger mere på at forsørge de studerende end på selve uddannelsens indhold, siger Mette Fjord Sørensen.
Kritikere har kaldt SU'en "cafépenge" - et tilskud til byturen til unge fra velstillede familier.
Men for Lars Olsen, forfatter og debattør, er der ingen tvivl om, at SU har mindsket den økonomiske barriere for lige adgang til uddannelse.
- Men vi har stadig en meget skæv rekruttering til de akademiske uddannelser.
- Der er stadig sociale og kulturelle barrierer, der afholder børn af arbejderklassen og den lavere middelklasse fra meget lange uddannelser, siger Lars Olsen.
Mange fra hjem uden længere uddannelser ville have fordel af en undervisning, der er tættere på virkeligheden, mener Lars Olsen.
For Venstres Bertel Haarder, undervisningsminister i 15 år, er SU'en et enestående eksempel på, hvordan et samfund skaber mere lige muligheder.
- I de lande, hvor man selv skal betale det hele, er der stort talentspild. Fordi penge spiller en rolle, når man vælger uddannelse. Så jeg er varm tilhænger af SU, siger Haarder.
Men vi må ikke have illusioner, fortsætter han.
- Jeg har gået et år på en amerikansk uddannelsesinstitution. Dér var gennemførelsesprocenten næsten 100.
- Folk puklede, for det kostede mere end 100.000 nutidskroner om året i skolepenge, tilføjer Haarder.
-
"Enhver egnet student må kunne gennemføre et studium uden erhvervsarbejde eller urimelige forpligtelser for forældrene. Hurtig handling er ubetinget påkrævet, hvis det skal lykkes at gennemføre forkortelsen af studietiderne". Sådan sagde rektor Carl Iversen, der også var nationaløkonom, ved Københavns Universitets årsfest i 1960. Årsfesten blev overværet af kongefamilien og til venstre statsminister Viggo Kampmann (S) og undervisningsminister Jørgen Jørgensen (R). SU'en blev indført 10 år senere. Foto: Per Pejstrup/Ritzau Scanpix -
"At leve af SU er som at malke en tyr." De studerende har ikke til alle tider været tilfredse med uddannelsesstøttens niveau. Her aktionerer studerende fra Landbohøjskolen i 1979 på Frue Plads i København for at få hævet SU'en. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
