Østre Landsret er i tvivl om, hvorvidt tilknytningskrav er lovligt og beder derfor om EU-Domstolens vurdering.
En hjørnesten i dansk udlændingepolitik, det såkaldte tilknytningskrav, skal nu vurderes af EU-Domstolen.
Det skriver Politiken tirsdag.
Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering.
Hvis kravet underkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på sammenføring af ægtefæller fra Tyrkiet siden 2003. Det vil betyde, at tusindvis af sager skal tages op igen, skriver Politiken.
- Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager. Mange EU-retlige spørgsmål er allerede afklaret.
- Men på baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen de seneste år er vi kommet i tvivl her, og derfor beder vi EU-Domstolen om deres vurdering, siger landsretsdommer Karen Hald til Politiken.
Tilknytningskravet stammer fra 2003 og betyder, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land.
Her lægger man særligt vægt på, hvor lang tid ægteparret har tilbragt i Danmark sammenlignet med hjemlandet.
Tyrkiet er ikke medlem af EU, men har en associeringsaftale fra 1960'erne. Den kræver, at Tyrkiet på en række områder behandles på samme måde som andre EU-lande.
- Tilknytningskravet blev vedtaget for at sikre en vellykket integration i Danmark.
- Men det forekommer tvivlsomt, at EU-Domstolen vil være venligt stemt over for det synspunkt, da EU-Domstolen opfatter familiesammenføring som et middel til integration, siger Peter Starup, lektor ved Juridisk Institut på SDU, til Politiken.