Det er ikke sikkert, at din stemme ved valget til EU-Parlamentet kommer til at gå til det parti, du sætter kryds ved.
Flere partier har indgået fornuftsægteskaber, såkaldte valgforbund, hvor deres stemmetal lægges sammen, når mandaterne skal fordeles. I år er Socialdemokraterne, SF og De Radikale i valgforbund, mens Venstre og De Konservative igen står sammen.
I et valgforbund tilfalder et partis overskydende stemmer den kandidat fra et andet parti i valgforbundet, som står nærmest til at blive valgt.
På den måde undgår man stemmespild, men samtidig risikerer vælgernes stemmer at vandre over i en helt anden politisk gruppe i parlamentet.
- Der er ikke noget at miste for den enkelte vælger, med mindre man har noget specielt imod et andet parti i valgforbundet, siger professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
- Valgforbundene sikrer, at små partier har nemmere ved at komme ind. Danmark har kun 13 mandater, så uden valgforbund ville det være endnu sværere for De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance at komme ind.
Alligevel har Liberal Alliance i år valgt at træde ud af sidste valgs forbund med Venstre og De Konservative. Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU står også alene.
Det er ikke kun valgforbundene, der adskiller EU's politiske landskab fra Christiansborg. I Bruxelles indgår partierne også i andre politiske grupper. Og det har stor betydning, om Danmark er repræsenteret i de store grupper.
Derfor ser den socialdemokratiske parlamentariker Christel Schaldemose helst, at Bendt Bendtsen (K) får stemmer nok til at beholde sin plads i den store konservative gruppe:
- Det kan skade Danmark på enkeltsager, der berører danske interesser, hvis vi ikke har en dansker i den konservative gruppe. Så hvis man er borgerlig og ikke kan vindes over på den rigtige side, så synes jeg, man skal stemme på Bendt Bendtsen.
Ved valget til EU-Parlamentet skal et parti i år sikre sig 7,14 procent af stemmerne for at få en plads i parlamentet.
* Hvis to eller flere partier går sammen i valgforbund kan de undgå stemmespild, fordi overskydende stemmer går til det andet/de andre parti(er) i valgforbundet.
* I år er det teknisk set muligt at få et mandat med kun 5,88 procent af stemmerne, hvis man er i et valgforbund.
* SF, Socialdemokraterne og De Radikale er i valgforbund igen i år. Det samme gælder for Venstre og De Konservative, mens Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance alle står alene.
* Stemmerne fordeles efter den d'Hondtske metode, som er en såkaldt forholdstalsmetode. Det betyder, at 10 procent af stemmerne bliver til 10 procent af mandaterne. Men da man ikke kan få for eksempel 2,3 mandater, tilpasses stemmefordelingen til hele mandater.
* Det sker ved, at man dividerer kandidaternes/valgforbundenes samlede antal stemmer med 1. Herefter dividerer man 2, 3, 4, 5 osv. Det får man en masse tal ud af: De såkaldte kvotienter, som skal bruges til at fordele mandaterne.
Kilde: Folketingets EU-oplysning og valgforsker Kasper Møller Hansen.