Færre børn får udsat skolestarten

Siden der i 2009 blev indført undervisningspligt fra seksårsalderen, er andelen af børn, der får udsat deres skolestart, halveret.

Det skriver Jyllands-Posten.

Mens 82 procent af børnene dengang begyndte i skolen som seksårige, var andelen i 2019 steget til 91 procent.

I samme periode er andelen af børn, der begynder som syv- eller otteårige, faldet fra godt 13 procent til 6 procent. Til gengæld går en mindre andel af børnene 0. klasse om. Det viser tal fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.

På Christiansborg tegner der sig et politisk flertal for at sikre forældrene mere indflydelse på deres barns skolestart.

Det skal også sikres, at en kommune ikke kan tænke i økonomi frem for det enkelte barns tarv, når den afgør, hvornår barnet skal i skole, mener SF og S.

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, er parat til at give forældrene det sidste ord i processen.

- Der er flere børn, der bliver presset hurtigere i skole, og i SF tror vi, det er fordi, man har givet kommunerne retten til at bestemme. Og i mange kommuner, tænker man i økonomi, og så får børnene ikke lov at blive et år ekstra i børnehaven, siger han til Ritzau.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, mener, at forældrene skal gives "bedre mulighed for at udskyde skolestarten".

- Beslutningen skal tættere på det enkelte barn. Både på pædagogerne og forældrene, der kender barnet, måske i dialog med skolen, siger Jens Joel til Jyllands-Posten.

Ifølge forskningen er der ikke noget entydigt svar på, om det er godt for børn at starte tidligt i skole. I hvert fald ikke når det gælder rent fagligt. Det forklarer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

- Man skal lave en vurdering af det enkelte barn.

- Man skal se på, om barnet er parat til at starte i skole, og om der er et godt samarbejde mellem børnehave og skole, der kan være med til at sikre en god skolestart, siger Andreas Rasch-Christensen til Ritzau.

For Venstres uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby, er seks år et fint udgangspunkt for skolestart. Men ifølge hende er der i kommunerne for stor variation i, hvordan man lytter til forældrene og imødekommer ønsker om udskydelse.

Man skal finde en bedre balance og lytte mere til forældrene, siger hun til avisen.

Thomas Gyldal Petersen, der er formand for børne- og undervisningsudvalget i kommunernes forening, KL, mener grundlæggende, at reglerne er gode nok.

Han tolker tallene positivt, fordi de ifølge ham viser, at daginstitutionerne er gode til at få seksårige børn gjort skoleklar, og at skolerne er gode til at modtage dem.

Hvis politikerne ønsker mere forældreinddragelse, er man parat til at efterleve det. Pengene skal bare følge med, understreger han.

Han afviser, at kommunerne spekulerer i økonomi, når det gælder skolestart.