Annonce
Indland

Færre piger forsøger selvmord med piller

Unge piger, der skærer i sig selv og tumler med forskruede kropsidealer. Der er ikke mangel på dårlige nyheder om danske pigers psykiske problemer. Men for en gangs skyld er der godt nyt fra denne front.

Antallet af de såkaldte Panodil-piger er nemlig faldet med 21 procent på blot et år, skriver Søndagsavisen.

I 2010 blev 1029 piger mellem 12 og 20 år indlagt med en forgiftning af svag smertestillende medicin, mens der i 2011 blev indlagt 812 piger.

Det viser nye tal fra Landspatientregistret.

Faldet skyldes formentlig, at man i begyndelsen af 2011 gjorde det forbudt for unge under 18 år at købe svag smertestillende medicin uden recept, mener Merete Nordentoft, der er professor i socialpsykiatri og psykiatrisk epidemiologi fra Psykiatrisk Center Bispebjerg.

Pigerne kunne dermed ikke længere gå ind i en kiosk og købe en dødelig dosis piller.

- Det er et skridt i den rigtige retning, og det tyder på, at tilgængeligheden rent faktisk har en betydning, siger hun til Søndagsavisen.

Faldet kommer efter en lang årrække, hvor antallet bare er steget år efter år. I 1997 var der 221 indlæggelser med forgiftninger af svag smertestillende medicin blandt de unge piger, mens antallet toppede i 2009 med hele 1135 indlæggelser.

Når tallet falder markant nu, skyldes det ikke, at de unge piger blot har fundet en ny måde at forsøge at begå selvmord på.

- Der er ingen dokumentation for, at man ved at gøre en metode mere vanskelig får folk til at skifte til andre metoder, siger Merete Nordentoft.

De nye tal glæder da også sundhedsminister Astrid Krag (SF).

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud