Annonce
Indland

Fagforening afblæser varslet 50 timers tysk togstrejke

Tyskland undgår en varslet 50 timers togstrejke, som ellers så ud til at ville lamme en del togtrafik fra søndag aften. Transportfagforeningen EVG er blevet enige med togselskabet Deutsche Bahn om et forlig ved arbejdsretten. Ifølge EVG vil Deutsche Bahn opfylde fagforeningens krav om mindsteløn. (Arkivfoto). Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

Deutsche Bahn og fagforeningen EVG er nået til enighed om et forlig. EVG har derfor afblæst strejkevarsel.

En varslet strejke i den tyske togtrafik er afblæst, dagen før den skulle være begyndt.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Det samme skriver det tyske togselskab Deutsche Bahn på sin hjemmeside.

Strejken var planlagt til at begynde søndag aften og vare 50 timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ville have lammet trafikken med fjern-, regional- og godstog.

Ifølge det tyske togselskab kan togtrafikken dog fortsat blive påvirket de kommende dage. Det skyldes håndteringen af de mange ændringer, strejkevarslet havde medført.

Fredag meddelte danske DSB, at virksomhedens internationale tog fra Aarhus og København kun ville køre til Padborg under strejken. Sent lørdag eftermiddag er det ikke meldt ud, hvad det afblæste strejkevarsel vil betyde for DSB's togplan.

Det var fagforeningen EVG, som repræsenterer tysk togpersonale, der havde varslet strejken. Foreningen forhandler overenskomster på vegne af 230.000 arbejdere, hvoraf 180.000 er ansat hos Deutsche Bahn.

Udtatelse på EVG''s hjemmeside

De tyske arbejdere kræver højere løn for at kunne håndtere den stigende inflation, der er skyld i højere priser.

De ønsker en lønstigning på 12 procent over et år eller mindst 650 euro - cirka 4800 kroner - mere om måneden.

Deutsche Bahn har tilbudt trinvise lønstigninger på 10 procent for lav- og mellemindkomstarbejdere og 8 procent for dem med højere indkomster.

Togselskabet har også tilbudt en inflationsbonus. Men forhandlingerne var gået i hårdknude over et spørgsmål om mindsteløn.

Ifølge dpa når omkring 2000 ansatte hos Deutsche Bahn kun op på mindstelønnen på 12 euro i timen - omkring 90 kroner - gennem tillæg. Parterne er uenige om, hvordan der tages hensyn til dem i forhandlingerne om overenskomster.

Lørdag indsendte togselskabet en hasteansøgning hos en arbejdsdomstol. Selskabet klagede over, at strejken var ude af proportioner og ville være til skade for kunder og ikke-involverede tredjeparter.

Lørdag eftermiddag er de to parter så nået til enighed om et forlig, og EVG har afblæst strejken.

I en udtalelse skriver EVG lørdag eftermiddag:

- DB AG (Deutsche Bahn, red.) erklærede lørdag, at det ville opfylde vores mindstelønskrav.

- Efter råd fra arbejdsretten i Frankfurt er vi derfor nået til enighed om at suspendere varslingsstrejken hos DB AG indtil videre.

/ritzau/

  • FILES-GERMANY-RAIL-TRANSPORT-STRIKE
    Tyskland undgår en varslet 50 timers togstrejke, som ellers så ud til at ville lamme en del togtrafik fra søndag aften. Transportfagforeningen EVG er blevet enige med togselskabet Deutsche Bahn om et forlig ved arbejdsretten. Ifølge EVG vil Deutsche Bahn opfylde fagforeningens krav om mindsteløn. (Arkivfoto). Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet