Annonce
Indland

Fejø kæmpede mod skolelukning og vinder Årets Landsby

Fejø har vundet prisen som Årets Landsby 2018, hvor samarbejdet på øen er vægtet højt. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Prisen som Årets Landsby går til Fejø. Beboere og kommune oprettede en ny skole med børn op til 4. klasse.

På Fejø havde man i 2014 ligesom mange andre landområder oplevet affolkning, og kommunen besluttede at lukke øens eneste skole.

Siden da har beboere på øen dog fået vendt udviklingen. Der er kommet en ny lille skole, flere nye arbejdspladser, og sidste år gik befolkningstallet op.

Nu har øen, der ligger nord for Lolland, modtaget prisen som Årets Landsby af Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.

Fejø-beboerne Anne-Grethe Laursen og Ann-Mai Hansen er glade for, at netop deres lokalsamfund har vundet prisen. De er henholdsvis formand og næstformand for Fejø Beboerforening.

- Vi ser det som en stor anerkendelse af den måde, som vi på øen samarbejder på, siger Anne-Grethe Laursen.

Ann-Mai Hansen fortæller, at det også personligt for hende har haft stor betydning at få skolen til øen. Hun er selv vokset op på øen, og den nye skole betød, at hun og familien slog sig ned her.

- Det var først i det øjeblik, at skolen blev reddet, at vi besluttede, at vi ville flytte til øen, siger hun og tilføjer:

- Og generelt gælder det, at hvis du ikke har en skole på en lille ø eller i et lille lokalsamfund, så får du ikke den optimale befolkningssammensætning, for der vil være børnefamilier, som så ikke flytter hertil.

Det var i 2014, at Lolland Kommune besluttede at lukke øens skole, da der ikke var børn nok.

Beboerne var dog imod, og efter lang tids knoklen kunne beboerne i samarbejde med kommunen oprette et børne- og kulturhus i 2015, der også fungerer som en lille skole for børn op til 4. klasse.

Den tidligere socialdemokratiske minister Carsten Hansen er formand for bedømmelseskomitéen. I år var der i tildelingen af prisen lagt vægt på samarbejdet i landsbyen, og ifølge ham har beboerne været gode på det punkt.

- Der er ingen tvivl om, at Fejø har gjort noget helt ekstraordinært. De har sikret deres skole. De har fået genopbygget en masse kultur, bygninger på øen og fastholdt en havn. Og så har de også et enormt stærkt fællesskab, siger han.

Foruden Fejø var Ryslinge på Fyn og Gludsted i Ikast-Brande Kommune finalister i kampen om prisen.

  • Morten Juhl
    Fejø har vundet prisen som Årets Landsby 2018, hvor samarbejdet på øen er vægtet højt. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet