Annonce
Indland

Fem havørne er døde af fugleinfluenza den seneste måned

Fem havørne er den seneste måned døde, efter de er blevet inficeret med fugleinfluenza af typen H5N6. Foto: Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv

Flere rovfugle er fundet døde af fugleinfluenza, og hønseholdere opfordres til at være særligt opmærksomme.

Fem havørne er inden for den seneste måned fundet døde, efter at de er blevet inficeret med fugleinfluenza af typen H5N6.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

De døde ørne er fundet ved henholdsvis Hurup og Hjardemål ved Thy samt ved Slagelse, Næstved og Maribo.

De er alle blevet obduceret hos DTU Veterinærinstituttet efter tip fra borgere, der er stødt ind i fuglene i naturen.

I både Nordtyskland og Sverige er der de seneste uger fundet fugleinfluenza i hobbyfjerkræ.

Det er ikke sket endnu i Danmark, men der er grund til at tage sine forholdsregler, lyder det.

- Vi appellerer til folk, der har høns, om at være opmærksomme. Fugleinfluenzaen er derude og tilsyneladende over hele landet, siger souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.

- Så når man går tur i naturen, så lad være med at direkte ud til hønsene. Men skift fodtøj eller rens det forinden.

- For der kan være fugleklatter fra inficerede fugle, som man kan slæbe med ind, siger han.

Selv om fem døde havørne lyder af meget, tyder intet på, at fugleinfluenzaen har samme omfang som sidste år.

- Sidste år så vi store sværme af troldænder, der døde. Det har vi ikke set, siger Stig Mellergaard.

Fugleinfluenza af typen H5N6 beskrives som "højpatogen", det vil sige svært dødelig.

Men der er ikke eksempler på, at influenzatypen har smittet mennesker.

Hvis man har mistanke om, at en fugl er død af fugleinfluenza, kan man melde fundet af den døde fugl til Fødevarestyrelsen via en særlig app på telefonen.

Fugleinfluenza fik stor opmærksomhed i 2005 og 2006, da varianten H5N1 spredte sig fra Kina ind over Europa.

Den spredte sig også til mennesker og resulterede i flere hundrede dødsfald.

  • Havørn, Haliaeetus albicilla
    Fem havørne er den seneste måned døde, efter de er blevet inficeret med fugleinfluenza af typen H5N6. Foto: Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet