Annonce
Indland

Filmfestivalen i Cannes i gang: Få danske stjerner

Filmfestivalen i Cannes i gang: Få danske stjerner Foto: POLFOTO/AP

Der er ikke mange danske stjerner på den røde løber i år, når filmfestivalen i Cannes skydes i gang onsdag.

Der vil blive hilst med bonjour, hello, buongiorno og konnichiwa, men bemærkelsesværdigt få gange med goddag, når den franske filmfestival i Cannes de næste 12 dage løber af stablen.

For mens der sidste år var rekordmange danske filmmagere og skuespillere, der var inviteret som en del af det gode selskab ved festivalen i den sydfranske by, så glimrer danskerne i år ved deres fravær.

I hovedkonkurrencen, hvor den prestigefyldte Guldpalme bliver uddelt, er der ingen danske film udtaget, og derfor er danskernes eneste mulighed for lidt stjernestøv den norsk/danske instruktør Joachim Trier, der er udtaget med sin film "Louder Than Bombs".

Filmen er dansk koproduceret af Mikkel Jersin og Bo Ehrhardt fra Nimbus Film, og så er den i øvrigt klippet i København af Joachim Trier og den danske klipper, Olivier Bugge Coutté.

På rollelisten til filmen er store navne som Jesse Eisenberg og Gabriel Byrne, og historien handler om en enkemand, der må fortælle sin yngste søn, at hans mor ikke, som han tror, blev dræbt i en bilulykke. Filmen er optaget i New York.

Dansk stjernestøv finder man dog også i Cinéfondation Selection, som udvælger de allerbedste kortfilm fra filmskoler over hele verden. Her er københavnske Sofie Nørgaard Kampmark med sin afgangsfilm "Tsunami" nemlig udtaget.

"Tsunami" er én af atten film, 14 fiktion- og fire animationsfilm, som i år er sluppet igennem nåleøjet blandt 1600 kandidater.

I sideprogrammet Un Certain Regard er der også en smule dansk at finde. Her er islandske Grímúr Hákonarsons film "The Rams" nemlig udtaget.

Filmen, der handler om to brødre, der ikke har talt sammen i 40 år, men som må kæmpe sammen for at redde deres får, er koproduceret af danske Ditte Milsted og Jacob Jarek fra Profile Pictures.

Selvom det bliver småt med danske kendisser på den røde løber i år, så vil der traditionen tro være masser af store stjerner i Cannes.

Blandt de film, som juryen stifter bekendtskab med i år er den amerikanske "The Sea of Trees" med Matthew McConaughey og Naomi Watts i hovedrollerne.

Festivalen finder sted fra den 13. til 24. maj.

  • Filmfestivalen i Cannes i gang: Få danske stjerner Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder