Annonce
Indland

Flere alvorligt syge corona-patienter end frygtet overlever

Færre er døde af covid-19 i Danmark end forventet. Trods den positive nyhed er det vigtigt at have for øje, at sygdommen kan være alvorlig. Nogle patienter risikerer at få varige men, påpeger intensivlæger. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Knap syv ud af ti corona-patienter på intensiv overlever i Danmark. Det er flere end forventet i første bølge.

Alvorligt syge corona-patienter klarer sig bedre, end der var frygt for, da den første coronabølge ramte Danmark i foråret.

Blandt de 323 patienter, som blev indlagt på en intensivafdeling frem til 20. maj, overlevede langt de fleste.

Også de, som var så syge, at de måtte have hjælp til at trække vejret i en respirator. Det viser en kortlægning fra landets 40 intensivafdelinger.

37 procent døde. Og selv om det er et højt tal, så er det relativt lavt i forhold til opgørelser fra England, Italien og USA. Det siger intensivlæge på Rigshospitalet Nicolai Haase, der står bag opgørelsen.

- Vi stod med en helt ny sygdom med rygter om dødelighed på helt op til 80 procent. Når det ikke gik så slemt, skyldes det, at vi i Danmark var godt forberedte, siger han.

På Aarhus Universitets Hospital forklarer overlæge Steffen Christensen den positive nyhed med et forbilledligt samarbejde mellem intensivafdelingerne og hospitalernes øvrige afdelinger.

- Det betød, at kapaciteten på intensivområdet ikke blev overskredet, siger han, der også er formand for Dansk Intensiv Database.

Kortlægningen offentliggøres efter en uge med et stigende antal smittede. Søndag var der det seneste døgn testet 469 positive.

De flere smittede afspejler sig endnu ikke på sygehusene. Antallet af indlagte kan dog stige de kommende uger. I givet fald vil flere, end det var tilfældet i foråret, kunne behandles med medicin.

Medicin kan bremse virusset og dæmpe betændelsestilstanden, siger Nicolai Haase.

- Vi har i dag to præparater, som vi forventer, kan forkorte sygdommen og formentlig også nedsætte dødeligheden.

Det ene middel, Remdesivir, skal gives tidligt i sygdommen.

- De første erfaringer med Remdesivir viser, at det kan reducere risikoen for, at sygdommen forværres. Det vil betyde, at vi kan nedbringe antallet af patienter, der skal indlægges på intensiv, siger Steffen Christensen fra Aarhus Universitets Hospital.

- Patienterne vil fortsat skulle have ilt, men vil kunne behandles på en almindelig afdeling.

Trods de positive nyheder er covid-19 en alvorlig sygdom. Patienter, der har været indlagt, skal ofte igennem lange genoptræningsforløb. Det kan heller ikke udelukkes, at nogle vil få varige men, understreger lægerne.

Danske patienter indlagt med covid-19 er generelt ældre end patienter indlagt i for eksempel England og Italien. Alligevel klarer de danske patienter sig bedre, viser en kortlægning. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
  • COVID-19: Reportage fra Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital
    Færre er døde af covid-19 i Danmark end forventet. Trods den positive nyhed er det vigtigt at have for øje, at sygdommen kan være alvorlig. Nogle patienter risikerer at få varige men, påpeger intensivlæger. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
  • COVID-19: Reportage fra Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital
    Danske patienter indlagt med covid-19 er generelt ældre end patienter indlagt i for eksempel England og Italien. Alligevel klarer de danske patienter sig bedre, viser en kortlægning. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet