Annonce
Indland

Flere bliver stressede efter sommerferien

Svært ved at falde i søvn, anspændte muskler, hjertebanken og hurtigere vejrtrækning kan være nogle af kroppens symptomer på stress. Foto: /ritzau/Norde Ernst Van / Arkiv

Når strandture, sen morgenmad og sommerhusidyl synes langt væk, bliver flere ramt af stress.

Mistet overblik, ulæste e-mail på stribe og en ugekalender, som er fyldt med møder, fritidsinteresser, børnepasning og alverdens andre gøremål.

Det kan være udfordrende at vende tilbage til arbejdet efter en afslappende sommerferie. I månederne efter og særligt i september bliver flest ramt af stress. Det beretter en række forsikringsselskaber om.

Hos PFA Pension oplever de, at markant flere mennesker gør brug af deres helbredsforsikring efter sommeren til at få tid hos en psykolog, psykiater eller til en anden stressbehandling.

Sidste år søgte syv personer dagligt om stressbehandling i september, hvilket er 29 procent flere end på en gennemsnitlig måned. Det fortæller Rikke Bay Haaber, som er chef for strategisk sundhed i PFA Pension.

- Vi kan se et udsving i stressrelaterede lidelser på to tidspunkter af året. Efter sommerferien og igen efter jul og nytår.

- Det viser mig, at vi lever i et samfund, hvor mange bliver mentalt kørt over af det tryk, der er på arbejdet, når de kommer tilbage fra ferien, siger hun.

Det er i særligt høj grad mennesker, som har et fuldtidsjob og stiftet familie, der får stress, når hverdagen kalder.

Svært ved at falde i søvn, anspændte muskler, hjertebanken og hurtigere vejrtrækning kan være nogle af kroppens symptomer på stress.

Hos Stressforeningen, som støtter og vejleder stressramte, er der flere som ringer ind efter ferierne, siger formanden, Manu Sareen.

- Vi har sjældent tid til fordybelse og ro i hverdagen, fordi tingene går stærkt. I ferien puster mange ud og har tid til at tænke efter.

- I sommerferien har du to eller tre uger til at falde ned, slappe af og reflektere over livet. Når du har noget at sammenligne din hverdag på arbejdet med, så kan en følelse af ikke at være tilfreds blive forstærket, siger han.

Også forsikringsselskaberne Danica Pension og Codan Forsikring beretter om, at flere gør brug af deres sundhedsforsikring i september og de følgende måneder efter ferien.

- Vi ser en stigning i brugen af forsikring særligt til psykologhjælp, siger Lars Ellehave-Andersen, som er direktør i Danica Pension.

  • Svært ved at falde i søvn, anspændte muskler, hjertebanken og hurtigere vejrtrækning kan være nogle af kroppens symptomer på stress. Foto: /ritzau/Norde Ernst Van / Arkiv
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt