Lægerne er blevet bedre til at opdage og behandle den største kræftdræber i Danmark, lungekræft.
For både mænd og kvinder er lungekræft den næsthyppigste kræftform. Men det er samtidig den, der slår markant flest ihjel.
Men en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at udviklingen går i den rigtige retning. Det skriver Politiken.
I begyndelsen af det nye årtusind - i perioden fra 2002 til 2004 - var kun 10 procent i live, fem år efter at de fik diagnosen lungekræft og dermed helbredt ifølge lægerne.
Men det tal er siden steget til 19 procent i perioden 2014 til 2016. Det er næsten en fordobling.
- Det synes vi naturligvis, er en rigtig glædelig nyhed. Det er nødvendigt, at der sker de her fremskridt, vi ser nu, for lungekræftpatienterne, siger Una Jensen, politisk chef i Kræftens Bekæmpelse, til Ritzau.
I starten af 00'erne var kun hver tredje kræftpatient i live, et år efter at de fik konstateret lungekræft. Nu gælder det for halvdelen. De store fremskridt skyldes både generelle løft på hele kræftområdet og særlige indsatser.
Det massive politiske fokus med fire kræftpakker siden årtusindskiftet, tidlig opsporing og behandling og ændringen i 2007, da al kræft overgik til at blive anset for en akut sygdom, har øget overlevelsen.
- Vi kan se på tallene, at vi har haltet bagud, og at vi nu er ved at være oppe på siden af de lande omkring os, som vi normalt sammenligner os med, siger Una Jensen.
Ifølge Torben Riis Rasmussen, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, er vi blevet bedre til at opdage sygdommen på et tidligere stadie.
Det betyder ifølge ham, at flere kan blive opereret og helbredt.