85,1 procent af undervisningstimerne i folkeskolen udføres af uddannede eller tilsvarende kompetente lærere.
Antallet af timer i folkeskolen, hvor læreren har de rette kompetencer til at undervise i det pågældende fag, stiger.
Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.
I skoleåret 2015/2016 drejede det sig om 83,2 procent af undervisningstimerne. I det nuværende skoleår er tallet steget til 85,1 procent.
Det begejstrer undervisningsminister Merete Riisager (LA).
- Vi ved, at lærerne er den enkeltstående faktor, som betyder mest for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen.
- Derfor er godt at se, at så mange kommuner prioriterer opkvalificering og efteruddannelse af lærerne, siger hun i en pressemeddelelse.
I 2014 lavede Kommunernes Landsforening (KL) og den daværende regering en aftale om fuld kompetencedækning i 2020.
Det vil sige, at 95 procent af undervisningstimerne i folkeskolen skal varetages af lærere, der har linjefag eller har tilsvarende kompetencer inden for faget.
Når der er matematik på skemaet, skal det altså være en uddannet matematiklærer, der står for undervisningen.
Hvis det ikke er tilfældet, skal det være en lærer, der har opnået samme viden om matematik på anden vis.
Med 85,1 procent i det nuværende skoleår er et af delmålene på vej mod fuld kompetencedækning opfyldt.
Kompetencedækningen varierer dog meget. Både på kommunalt niveau og i de forskellige fag.
Lolland Kommune er med 67,9 procent således den kommune med lavest kompetencedækning, mens Nordfyns Kommune ligger på 92,5 procent.
Med hensyn til fag ligger fysik/kemi i top. Her bliver 96,2 procent af timerne anført af faguddannede lærere.
Et af de dårligst dækkede fag er natur/teknologi, der ligger på 63,5 procent.
Det bekymrer Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA.
- Det er rigtig ærgerligt, at børnene har nogle lærere, der ikke har den gnist og indsigt i faget som gør, at de kan lære det videre.
- Det betyder, at vi går glip af nogle unge mennesker, som ellers kunne blive uddannede ingeniører og cand.scient., som vi har brug for i virksomhederne.
Underdirektør i DI Charlotte Rønhof kritiserer, at særligt natur- og teknologifaget mangler kvalificerede lærere.
- Det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange unge mister motivationen for naturfagene og vender fagene ryggen, når så stor en del af undervisningen gives af lærere, som ikke har undervisningskompetence, siger Charlotte Rønhof.
-
- Vi ved, at lærerne er den enkeltstående faktor, som betyder mest for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: /ritzau/Dupont Sisse
