Flere indvandrere bor i parcelhus - men det er stadig få

Ifølge nye tal fra Ankestyrelsen bor 24 procent af indvandrerne og deres efterkommere i parcelhus, mens tallet er 66 procent for personer med dansk oprindelse. Samtidig bor 53 procent af indvandrerne og efterkommerne i en almen bolig, mens det kun er 14 procent af danskerne.

Og forskellen kan der være flere forklaringer på, hvis man spørger adjungeret professor i boligmarkedsforhold ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Skifter Andersen.

- Man har i længere tid set, at indvandrere, som havde samme indkomst som tilsvarende danskere, i langt mindre grad køber en bolig. Når man køber en bolig, så tror man for det meste på sin fremtid. Det kan være, at de er mindre sikre på deres fremtid. Det er et spring at købe et hus.

- Det kan også være, at de har sværere ved at få et lån i banken. Måske ser bankerne dem som mere usikre kunder, forklarer han.

Dog er antallet af indvandrere, der bor i parcelhus, vokset de seneste 10 år. I 2004 var det nemlig kun 17 procent af indvandrerne og deres efterkommere, der havde bosat sig i et parcelhus.

Det giver god mening, siger Hans Skifter Andersen.

- Den store indvandring fra ikke-vestlige lande skete i 90'erne. De har efterhånden været i Danmark i en del år og har fået mere fodfæste, siger han.

Dog er det i højere grad første generations indvandrere, der bor i parcelhus frem for deres børn. 25 procent af indvandrerne bor således i et parcelhus, mens det kun er 22 procent af efterkommerne.

- Efterkommerne er stadig relative unge, og der er relativt få af dem. De unge er måske ikke klar til at flytte i parcelhus. Det varer nogle år endnu, siger Hans Skifter Andersen.

Hans Skifter Andersen mener, at andelen af indvandrere, som flytter i parcelhus, kun vil vokse i fremtiden.

- En undersøgelse viser, at der er næsten lige så mange indvandrere som danskere, der gerne vil bo i en ejerbolig. Derfor tror jeg, at man vil se flere indvandrere i parcelhuse i fremtiden, forklarer Hans Skifter Andersen

/ritzau/