Annonce
Indland

Flere lungekræftpatienter kan få middel der giver ekstra levetid

Et lægemiddel, som kan give op til syv måneders længere levetid, anbefales nu til flere kræftpatienter af råd.

Flere lungekræftpatienter anbefales nu i kombination med kemoterapi at få lægemidlet Keytruda.

Det fremgår af nye anbefalinger fra Medicinrådet, som rådgiver regionerne om brug af medicin på sygehusene.

Rådet lægger vægt på, at midlet i gennemsnit kan give syv måneders længere levetid i kombination med kemoterapi. Og flere patienter er fortsat i live efter 18 måneder.

Kræftmidlet er allerede godkendt til behandling af en anden type patienter med lungekræft.

Så det er ikke et nyt og uafprøvet middel.

Hvert år bliver 300 danskere diagnosticeret med den variant af lungekræft, som Keytruda nu anbefales til.

Medicinrådet har efter flere vurderingsrunder nu valgt at anbefale midlet til flere lungekræftpatienter i en periode på to år.

Indtil nu har den danske anbefaling været begrænset til en undergruppe af lungekræftpatienterne.

Men der er fortsat nogle usikkerheder forbundet med at bruge midlet, og derfor skal behandlingen med Keytruda til disse lungekræftpatienter følges nøje.

Det siger Steen Werner Hansen, som er formand for Medicinrådet.

- Vi lod tvivlen komme patienterne til gode, fordi der er nogle undersøgelser, der viser, at det kan give en overlevelsesgevinst.

- Samtidig med at vi giver behandlingen, kan vi se, hvor lang tid man er på behandlingen, og hvor lang tid man overlever. Og så kan vi også observere alvorlige bivirkninger, siger han.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil anbefalingen berøre omkring 200 patienter årligt. Behandlingen bruges og er godkendt til lungekræftpatienter i store dele af Vesteuropa.

Og det er utrolig vigtigt, at midlet nu er godkendt til at behandle flere lungepatienter, lyder det fra Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse.

- Vi har at gøre med en patientgruppe med en sygdom, som er så vanskelig at behandle, at der ikke rigtigt er noget alternativ. Her er prognosen meget dårlig.

- Faktisk løber man en umiddelbar risiko for at dø af sin sygdom. Og der betyder det her præparat, at det kan give dem syv måneders ekstra overlevelse. Og det er jo fantastisk at opleve i en situation, hvor alternativet næsten ikke er til at bære, siger han.

Nogle lungekræftpatienter oplever, at kroppens naturlige immunforsvar er forhindret i at genkende og bekæmpe kræftcellerne.

Midlet Keytruda har evnen til at ophæve de hindringer, så immunforsvaret igen kan slå kræftcellerne ihjel.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale