Det vælter ind på de kommunale socialkontorer med underretninger om børn, der mistrives.
Sidste år steg antallet af underretninger med 20 procent, og tendensen er den samme i år, så det nu tegner til en stigning på 40 procent på blot to år.
Det viser en rundspørge til samtlige kommuner, som Politiken Research har foretaget, hvor 50 kommuner har svaret.
Stigningen skyldes ifølge flere kommuner blandt andet, at både almindelige borgere og mennesker, der arbejder professionelt med børn, er blevet langt mere opmærksomme på mistrivsel efter de seneste sager om overgreb fra Tønder, Brønderslev og Rebild.
- Det er fantastisk. Og det viser, at der har været et behov, siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen til Politiken.
I Kalundborg, der har oplevet en stigning på næsten 300 procent siden 2010, har kommunen for eksempel sendt samtlige 1800 børn og unge-medarbejdere på kursus i at håndtere signaler om mistrivsel.
I Esbjerg, hvor stigningen er 273 procent, har kommunen ansat 12 nye medarbejdere til at behandle underretninger.
Og i København - med en stigning på 80 procent som tidligere omtalt i Politiken - er der nu ansat en såkaldt skolesocialrådgiver på alle kommunens folkeskoler.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) fremlagde tidligere på ugen en ny tilsynsreform, der skal sikre bedre kvalitet på anbringelsessteder, bosteder og andre tilbud for udsatte børn og voksne.
Blandt andet bliver der oprettet en whistleblower-telefon, hvor børn, forældre og ansatte anonymt kan ringe til en tilsynstelefon, hvis de oplever svigt eller bekymrende forhold.
Ud over whistleblower-telefonen lægger reformen generelt op til et langt strammere tilsyn med botilbuddene.
/ritzau/