Dyremishandling bunder ofte i, at ejerne har det lige så dårligt som deres dyr, siger Dyrenes Beskyttelse.
Når dyreejere mister grebet, er Dyrenes Beskyttelse stødt både på en flok af 99 afmagrede katte og på et dyrehold af 200 rotter, marsvin og andre smådyr i en toværelses lejlighed.
Ofte har dyreejerne det ligeså dårligt som deres dyr, og der ligger sociale problemer til grund for hver fjerde alvorlige dyreværnssag, som Dyrenes Beskyttelse tog sig af sidste år.
Det oplyser foreningens dyreværnschef, dyrlæge Jens Svenningsen, om de 1199 sager med direkte menneskelig skyld i dyremishandling, som Dyrenes Beskyttelse greb ind over for.
I alt fik Dyrenes Beskyttelse sidste år 3877 henvendelser, en stigning på 14 procent. En tredjedel af henvendelserne viste sig at være grundløse.
- Et fåtal af personer ønsker at behandle deres dyr dårligt. Når nogle dyr er i nød, ligger der ofte en trist skæbne bag, siger Jens Svenningsen.
I langt de fleste sager med menneskelig svigt får Dyrenes Beskyttelse rettet op på dyremishandlingen ad frivillighedens vej.
- Vores primære formål er at hjælp dyrene. Men vi underkender ikke, at der er mennesker involveret, hvis hele liv er de dyr, som de desværre har mistet grebet om, erkender dyreværnschefen.
Kun i 135 sager gik foreningens kredsformænd sidste år til politiet med en anmeldelse, hvis dyreejerne ikke var til at have med at gøre, eller hvis mishandlingen var ualmindeligt grov.
- Vores kredsformænd løser mange problemer og sparer dermed politiet for en masse besvær, siger Jens Svenningsen.
Politiet modtager også anmeldelser fra private og via Fødevarestyrelsen. Sidste år modtog politiet 865 anmeldelser om overtrædelser af dyreværnsloven, oplyser Rigspolitiet.
/ritzau/