Annonce
Indland

Flygtningeformand skal stå i spidsen for Børnerådet

Agi Csonka er ny formand for Børnerådet. Foto: Pernille GrevePhotography/Free

Agi Csonka skal indtil udgangen af 2021 tale børnenes sag og rådgive regeringen på området.

Den nye formand for Børnerådet er fundet, og det bliver Agi Csonka, der frem til udgangen af 2021 skal stå i spidsen for rådet.

Det oplyser Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

59-årige Agi Csonka er programchef i Villum Fonden med ansvar for blandt andet børn og unge. Desuden er hun formand for Dansk Flygtningehjælp.

Det er altså en profil med erfaring fra området, som nu træder til i Børnerådet, som er et statsligt råd, der arbejder for at sikre børns rettigheder i lys af FN's børnekonvention. Rådet rådgiver ligeledes regeringen i politiske spørgsmål om børn og unge.

Agi Csonka har været ansat i vidensorganisationen SFI, der i dag hedder Vive, og som forsker i børns vilkår. Den viden vil hun trække på i det nye arbejde, fortæller hun.

- Men det er jo ikke alt, man kan forske sig til. Derfor vil jeg særligt prioritere, at vi får de dygtige rådsmedlemmers viden i spil sammen med forskningen og ikke mindst børnenes perspektiv, siger hun.

Agi Csonka henviser til de seks rådsmedlemmer, der sidder under Børnerådet. De består blandt andet af universitetsfolk og kommunalt ansatte, der beskæftiger sig med børne- og ungeområdet.

Hun siger, at bedre vilkår for udsatte børn bliver en mærkesag.

- Den udfordring er jo kæmpe stor og meget kompleks, og den er jeg sikker på, vi skal fokusere på.

- Men Børnerådet er jo alle børns råd. Vi er stemme for alle børn, uanset hvor de kommer fra, siger Agi Csonka.

Særligt er hun glad for at træde til som formand for Børnerådet under en regering, der har meldt ud, at børnene skal have et stort politisk fokus.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sågar betegnet sig selv som børnenes statsminister.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger, at Agi Csonkas baggrund som barn af forældre, der flygtede fra Ungarn før hendes fødsel, har en "stærk historie som mønsterbryder" og er et godt match på børneområdet.

- Hun har igennem hele sin karriere haft en særlig interesse og engagement i børn og deres vilkår i uddannelsessystemet, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Agi Csonka overtager posten efter Mette With Hagensen. Hun trak sig i slutningen af april, fordi hun vil bruge sin tid på at arbejde på at blive Socialdemokratiets spidskandidat i Region Syddanmark ved næste års regionsrådsvalg.

  • Pernille GrevePhotography
    Agi Csonka er ny formand for Børnerådet. Foto: Pernille GrevePhotography/Free
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale