Annonce
Indland

Første stolpe til 70 kilometer vildsvinehegn hamres i jorden

Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019. Her er man ved at gøre klar til at sætte den allerførste stolpe til det lange hegn. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2019) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Formand for LandboSyd ser vildsvinehegn som del af en forsikringspolice, der skal sikre mod milliardtab.

Mandag formiddag blev den allerførste stolpe sat ned til det 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Stolpehullerne til hegnet, der er halvanden meter højt, har et flertal på Christiansborg banet vejen for.

Hegnet skal ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer sikre, at der ikke er vildsvin i Danmark, når den lille, eksisterende bestand er nedlagt. Dermed håber man at kunne holde Danmark fri for den frygtede svinesygdom afrikansk svinepest.

Hvis det sker, kan det koste Danmark op til 11 milliarder kroner til håndtering af smitten og tabte eksportindtægter for landbruget.

Vildsvinehegnet har høstet massiv kritik blandt andet fra grønne organisationer, der mener, at hegnet mere er symbolpolitik frem for en reel løsning på smittetruslen.

Mogens Dall, der er formand for landboforeningen LandboSyd, mener, at hegnet er et af flere tiltag, der gør, at han og landets øvrige landmænd kan sove roligere om natten.

- Det er en del af forsikringspolicen mod afrikansk svinepest. Du forsikrer også dit hus mod brand, selv om det nok aldrig kommer til at brænde, siger han.

Afrikansk svinepest er konstateret i flere lande, blandt andet Polen, de baltiske lande og senest Belgien.

I Frankrig har myndighederne planer om at rejse et vildsvinehegn mod Belgien. Franske soldater er udkommanderet til at lokalisere vildsvin, som jægere så efterfølgende skal skyde.

Frygten går på, at et inficeret vildsvin krydser grænsen og fører smitten med sig.

I det øjeblik, der konstateres svinepest, vil den danske eksport af svinekød lukke.

- Det vil betyde ruin og arbejdsløshed for op mod 33.000 mennesker, der er beskæftiget i fødevareklyngen, siger Mogens Dall.

Vildsvinehegnet kan næppe gøre Danmark helt fri for vildsvin, vurderer han.

Men det kan ifølge landboformanden holde antallet nede på et niveau, så risikoen for, at vildsvin bringer sygdommen videre, mindskes.

Det er Fredericia-firmaet SER Hegn, der har opgaven med at bygge hegnet til en pris på 30,4 millioner kroner.

Mens de første stolper kommer i jorden, indleder myndighederne samtidig en storstilet øvelse for at trykprøve beredskabet omkring svinepest.

Øvelsen går ud på at simulere, at Danmark bliver ramt af den frygtede husdyrsygdom.

En lang række myndigheder og virksomheder er involveret i øvelsen, der varer fire dage.

Vildsvinehegnet ventes færdig til efteråret.

  • Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019.
    Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019. Her er man ved at gøre klar til at sætte den allerførste stolpe til det lange hegn. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2019) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud