Familier med udenlandsk baggrund har i stigende grad forstået, at deres børn skal tage en uddannelse.
På seks år har næsten dobbelt så mange førstegenerationsindvandrere fra de socialt udsatte boligområder fået en studenterhue på hovedet, skriver Politiken.
Andelen af 18-22-årige førstegenerationsindvandrere, som har færdiggjort en gymnasial uddannelse, er steget fra 12 til knap 24 procent.
Dermed haler de mærkbart ind på hele gruppen af 18-22-årige, hvor andelen med studenterhue "kun" er øget fra knap 33 til godt 38 procent.
- Det viser, at det hjælper at gøre en indsats i de udsatte områder, mener Frans Clemmesen, cheføkonom i organisationen Danmarks Almene Boliger, som har lavet beregningerne på baggrund af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Frans Clemmesen erkender, at fremgangen skal ses på baggrund af, at ghettobørn født uden for landet hidtil har haft en meget lav søgning mod gymnasiet.
- Men der er tale om en gruppe, der har ekstra mange udfordringer. Der er derfor grund til at glæde sig særligt over den udvikling, som vi også selv er lidt overraskede over, siger han til Politiken.
Frans Clemmesen ser to hovedforklaringer på, at gabet bliver væsentlig mindre:
Familier med udenlandsk baggrund har i stigende grad forstået, at deres børn skal tage en uddannelse i et samfund, hvor der bliver færre ufaglærte job.
Den anden forklaring kan være, at kommunernes og boligselskabernes indsatser, som blev sat i et højere gear i 2006 med et boligforlig på Christiansborg om boligsociale helhedsplaner, nu giver smæk for skillingen.