For mange elever får ikke nok ud af at gå i skole. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Ministeriet for Børn og Undervisning.
- Hvis man ikke er et gennemsnitsbarn og især, hvis man er dreng, er der en risiko for ikke at få det optimale ud af skolen, lyder det i rapporten.
Den konstaterer samtidig, at folkeskolen er præget af "særlige kulturelle koder", som man skal kunne begå sig i og som især tiltaler "middelklassens piger".
- Gennem 00'erne har der været fokus på, at man sidder stille og laver sine ting. Det matcher godt til de flittige piger, siger Søren Langager, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).
Han mener, at kravet om, at mindst 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, lægger et stort pres på lærerne.
- Det er en umulig opgave for lærerne både at indfri øgede faglige krav og samtidig tilgodese både de meget dygtige og de mindre bogligt interesserede, siger Søren Langager.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger, at flere timer og større krav i dansk og matematik er en af forklaringerne på, at de bogligt svage elever har det svært.
- De har fået mere af det, som de i forvejen har svært ved, og det er ikke motiverende for dem. Vi skal blive bedre til at udfordre dem på områder, hvor de har en interesse, og hvor de føler, at de bliver værdsat, siger han.
Han opfordrer derfor politikerne til at inddrage flere praktiske fag i undervisningen.
- Vi har fået snævret skolen for meget ind, og derfor er der brug for, at vi vender tilbage til for eksempel at tilbyde musik eller sløjdundervisning i eftermiddagstimerne, siger Anders Bondo.
Formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, mener, at man skal droppe frygten for at inddele eleverne efter niveau for bedre at kunne målrette undervisningen.
- Læreren skal ikke stå med ansvaret for at ramme flere forskellige niveauer i en klasse med 28 elever i en lektion på 45 minutter, konstaterer hun.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) lover, at hun vil arbejde for, at undervisningen skal ramme bredere i forbindelse med forhandlingerne om en folkeskolereform.
- Det er virkelig en vigtig pointe, at folkeskolen skal have undervisning, som passer til alle elever og ikke kun til de stille piger, der kan lide at sidde med deres bøger, siger hun.
/ritzau/