Coronanedlukningen har sat varige spor hos danskerne - blandt andet omkring taljen.
Nedlukning og isolation medvirkede til at forebygge spredning af corona. Men restriktionerne satte samtidig markante og varige aftryk på befolkningens spisevaner, vægt og motion.
Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
Forskerne har målt på hele kosten, fysisk aktivitet og skærmforbrug i fritiden blandt de samme 839 voksne under den første nedlukning i foråret 2020 og igen et halvt år efter.
Voksne danskere tog i snit 0,3 kilo på under den første nedlukningsperiode. Mens 15 procent tabte sig under nedlukningen, så tog dobbelt så mange på.
- Samlet står vi et dårligere sted i forhold til voksne danskeres fysiske aktivitet og vægt end før nedlukningerne, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.
- Restriktionerne har negativt - og muligvis varigt - påvirket både befolkningens vaner.
Internationale undersøgelser har vist, at to år efter pandemiens start gik folk fortsat færre daglige skridt end tidligere.
Det kan ifølge forskerne skabe bekymring for, at vi ikke når tilbage til samme niveau som før. Blandt andet på grund af meget mere hjemmearbejde.
En undersøgelse fra Dansk Industri påviste, at dobbelt så mange - 200.000 - arbejder hjemme efter corona.
- Mindre motion under aktiv transport fra og til arbejde spiller ind. De fleste går også færre skridt derhjemme, end de gør på arbejdspladsen, siger Jeppe Matthiessen.
Oveni sås en eksplosion til over seks timer i døgnet i danskernes stillesiddende tid brugt foran en skærm i fritiden. Brugen af tv, telefon eller pc steg sammenlignet fra før pandemien med 1,7 til tre timer om dagen.
Samtidig var danskerne allerede længe før corona udpeget af databasen Euromonitor som en tvivlsom verdensmester i at købe slik.
Også det steg yderligere under nedlukningen og er ikke faldet til niveauet før pandemien.
De nye data betyder, at forskerne anbefaler, at konsekvenserne af usund kost og fysisk inaktivitet skal indregnes i forhold til den samlede folkesundhed, hvis det igen bliver aktuelt at lukke store dele af samfundet ned.
/ritzau/