Annonce
Indland

Forældrestorke på overarbejde: Skal brødføde syv unger

Et storkepar ved Gundsølille har været særdeles produktive og sender muligvis op mod syv unger på vingerne. Forinden kommer forældrene på en stor opgave med at indsamle næsten et halvt ton føde. Billedet her er fra en storkerede ved Frankfurt i Tyskland. Foto: /ritzau/AP/Michael Probst

Sjællandsk storkepar har været usædvanlig produktive og ender muligvis med at sende syv unger på vingerne.

Et storkepar i den lille by Gundsølille ved Roskilde har været særdeles produktiv.

Billeder fra reden viser, at tre unger er udklækket, og fire æg venter på at klække.

- Det ser rigtig godt ud. Måske får vi seks-syv unger på vingerne fra den rede. Det er ret specielt, siger Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk.

- Skulle der blive syv flyvefærdige unger, skal vi helt tilbage til 20'erne og 30'erne for at se noget tilsvarende, siger han.

Normalt ser man ifølge Jess Frederiksen fire til fem æg i en storkerede.

Men selv om der er lagt mange æg, er det ingen garanti for, at æggene også udklækkes, og at ungerne overlever og kan flyve fra reden.

- Der er rigtig mange faktorer, der skal spille sammen, for at det lykkes ungerne at komme på vingerne, siger Jess Frederiksen.

Han peger på vejret som en af de afgørende faktorer for storkeungernes overlevelse.

- Man oplever tit lange perioder med regn og kulde, og det kan slå et helt kuld unger ihjel.

- Det bedste er lidt regn i ny og næ, så der bliver lidt vådt på jorden, så føden er nem at finde, siger Jess Frederiksen.

Med op til syv mulige unger kommer det østsjællandske storkepar på en stor opgave:

- De her forældrestorke er i gang, fra det bliver lyst meget tidligt om morgenen, med at søge efter føde. De er skiftevis ude hele dagen.

- En unge skal have virkelig meget mad. Før den flyver fra reden efter syv til otte uger, skal en unge fodres med 70 kilo føde i form af orme, insekter, frøer og mosegrise, siger Jess Frederiksen.

Hvis alle unger overlever, skal storkeparret i Gundsølille således indsamle næsten et halvt ton føde til dem.

Hos et andet storkepar i Smedager i Sønderjylland er der også aktivitet i reden.

Her er det foreløbig blevet til ét befrugtet æg, men Jess Frederiksen forventer flere de kommende dage.

I to andre storkereder i henholdsvis Bolderslev i Sønderjylland og i Nørreådalen ved Viborg ser det mere svært ud.

Her er der nemlig kun tale om enlige storke, hvor magerne endnu ikke er dukket op.

Og tiden begynder snart at løbe ud.

- Senest medio maj skal et storkepar have dannet par, hvis de skal nå at få æg i reden og unger på vingerne, siger Jess Frederiksen.

  • Germany Daily Life
    Et storkepar ved Gundsølille har været særdeles produktive og sender muligvis op mod syv unger på vingerne. Forinden kommer forældrene på en stor opgave med at indsamle næsten et halvt ton føde. Billedet her er fra en storkerede ved Frankfurt i Tyskland. Foto: /ritzau/AP/Michael Probst
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud