Annonce
Indland

Forbrug af kritisk vigtigt antibiotika i svinestalden steg i 2016

I 2016 er der brugt cirka fem procent mindre antibiotika til danske dyr, når man måler i kilo antibiotika. Men stigende brug af et særligt antibiotikum bekymrer. Foto: /ritzau/Nielsen Jens/arkiv

Mens forbrug af antibiotika til svin generelt falder, bekymrer stigende brug af et særligt vigtigt middel.

Mens det er positivt, at det generelle forbrug af antibiotika falder i danske svinebesætninger, så er der også en bekymrende udvikling i medicinforbruget til de danske grise.

Det siger Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved SDU og Odense Universitetshospital.

- Forbruget af colistin stiger i svinebesætningerne. Det er et kritisk vigtigt antibiotikum, som vi skal bruge som det sidste til at behandle de meget resistente colibakterier, som kommer ude fra verden. Det må betragtes som et problem, siger han.

Hans Jørn Kolmos har set nærmere på den årlige Danmap-overvågning af brugen af antibiotika. Den står Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet bag.

Antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner hos dyr og mennesker. Men hver gang vi bruger antibiotika, bliver bakterier mere resistente. Derfor skal forbruget gerne sænkes.

I 2016 er der brugt cirka fem procent mindre antibiotika til danske dyr, når man måler i kilo antibiotika. Alene i svinebesætningerne er der brugt fire procent mindre antibiotika - svarende til en reduktion på 3,3 ton.

Men samtidig er brugen af colistin steget med 40 kilo i 2016.

Undersøgelsen konstaterer også, at brugen af colistin til produktionsdyr er bekymrende, da det i stigende grad er blevet sidste udvej i behandling af resistente bakterier.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) strammede i marts 2017 reglerne for brugen af colistin.

Det betød, at udviklingen er vendt, og at forbruget af colistin i 2. kvartal 2017 er faldet med mere end 95 procent og nu er tæt på nul, oplyser Landbrug & Fødevarer.

Hans Jørn Kolmos er også bekymret for, at antallet af personer smittet med svine-mrsa, som ikke har kontakt med svinebesætninger, er steget i 2016.

Antallet steg fra 73 tilfælde i 2015 til 98 tilfælde i 2016 ifølge undersøgelsen.

- Det er et udtryk for, at smittespredningen ude i samfundet er ude af kontrol. Bakterierne er ude af svinestalden og smitter nu ude blandt helt almindelig danskere.

- Det er bekymrende og peger tilbage på, at vi skal tage fat på at reducere det store reservoir af mrsa i svinebesætninger. Det skaber den situation, at bakterierne spreder sig ud i samfundet og gør folk syge, siger han.

  • Bedriftsbesøg hos Hanne Palle
    I 2016 er der brugt cirka fem procent mindre antibiotika til danske dyr, når man måler i kilo antibiotika. Men stigende brug af et særligt antibiotikum bekymrer. Foto: /ritzau/Nielsen Jens/arkiv
Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele