Annonce
Indland

Forbrugerråd: Læger bør skilte med gebyrer

Det bør fremgå klart og tydeligt, hvad det koster at få en vaccination eller en kørekortattest hos egen læge. Det siger Forbrugerrådet Tænk, som mener, at der i dag er for dårlig oplysning om gebyrer hos de praktiserende læger.

- Der er brug for flere oplysninger om, at de her gebyrer findes. Alle læger har i dag en hjemmeside, så det burde virkelig ikke være noget problem, siger Sine Jensen, seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Her er man fortaler for, at lægerne tvinges til at offentliggøre en prisliste på helbredsattester, udlands-vaccinationer, spiraler, og hvad der ellers koster penge hos de praktiserende læger.

- Vi synes, det ville være utrolig logisk, at man altid offentliggør, hvad tingene koster. Der er ikke noget mere skuffende og forvirrende, end at man kommer ind et sted og skal betale nogle penge, man ikke vidste. Det skaber mistillid, utryghed og vrede, siger Sine Jensen.

Ifølge en kortlægning fra Berlingske har de praktiserende læger i dag samlet indtægter for omkring en halv milliard kroner om året for patienternes egenbetaling, og samtidig står det klart, at størrelsen på gebyrerne kan variere flere hundrede procent fra læge til læge.

Hos Forbrugerrådet vækker det undren, at der er så stor forskel på gebyrerne.

- Normalt er det sådan, at gebyrer skal afspejle den ydelse, man modtager. På den baggrund kan man godt diskutere, hvorfor der er så stor forskel på gebyrerne hos de forskellige læger, og om de rent faktisk afspejler de ydelser, man får, siger Sine Jensen.

Det vil være fornuftigt at tage en debat om, hvad der skal koste penge hos lægen, og om det offentlige bør fastsætte prisen, lyder det fra Forbrugerrådet.

For selvom de praktiserende læger i princippet er selvstændigt erhvervsdrivende, og derfor selv kan fastsætte priser, så er det et område, hvor konkurrencen i mange tilfælde fungerer dårligt, mener Forbrugerrådet.

- I København kan vi jo frit vælge læge, men kommer man ud på landet, skal man ofte køre langt for at komme til lægen, siger Sine Jensen.

Desuden er systemet ikke beregnet til, at man "shopper rundt", når det handler om egen læge, hvor der ofte vil være klare sundhedsmæssige fordele ved, at lægen kender patientens sygehistorie godt.

Sine Jensen erkender, at forbrugerne nok i højere grad vil skifte læge, hvis lægerne tvinges til at skilte med deres priser.

- Hvis man er utilfreds med sin læge, så skal man selvfølgelig skifte. Men man skal tænke sig om, for det er jo vigtigt med kontinuitet, for eksempel hvis man har kroniske sygdomme, siger Sine Jensen.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud