Kritikken af Miljøministeriets håndtering af de danske nationalparker er ifølge en internationalt førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, ikke overraskende.
- Naturen er et samfundsgode for os alle. Parkerne er en stor national investering i bedre natur. Men når man laver en lov, hvor den enkelte borger herunder landmænd, får vetoret, så bliver det svært. Vi havde nok ikke fået en Øresund- eller Femernbro på den måde, siger han.
Rahbek lavede i 2005 sammen med andre forskere en analyse af de områder, der var i spil som nationalparker. Den konkluderede, at de udpegede områder ikke ville sikre den bedste natur. Udpegningen af de nuværende parker har - med Vadehavet som undtagelsen - ikke ændret hans opfattelse.
- Når kritikken fra statsrevisorerne er så skarp, så er det jo, fordi de fastholder det oprindelige hovedformål med nationalparkerne, nemlig at styrke naturen og skabe større sammenhængende landskaber af national og international betydning, siger han.
Han peger på, at beretningen påpeger mangel på klare mål for nationalparkerne og manglende fokus på, hvad man vil med dem.
- Desuden understreger beretningen, at trods andre formål, så er hovedformålet ifølge bemærkningerne til loven at udvikle naturen. De siger også, at den effekt ser man ikke nu.
- Med mindre man får styr på det, så er det tvivlsom, om man kan opfylde nationalparklovens målsætning om at styrke naturen, siger han.
Ifølge vicedirektør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen, der administrerer nationalparkerne for Miljøministeriet, går kritikken galt i byen, fordi den kun ser nationalparkernes formål som naturbeskyttelse.
- Skal man evaluere nationalparkerne, skal man se på det samlede udkomme, som også blandt andet handler om befolkningens muligheder for at opleve naturen og om formidling, siger han.
/ritzau/