Arbejdsmarkedsforsker mener, at politikerne også skal være bevidste om deres ansvar som arbejdsgivere.
Folkeskolelærere får ikke løn for mere end 14 timer i døgnet, når de er af sted på lejrtur med en klasse.
Det står i den lov, som afsluttede konflikten mellem lærerne og kommunerne i foråret 2013, og det er nu stadfæstet af en voldgiftsret.
Derfor undrer det arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, at blandt andet Socialdemokraterne afviser at komme lærerne i møde med en lovændring med henvisning til, at man principielt lader det være op til arbejdsmarkedets parter at aftale løn og arbejdsvilkår.
- Det er skinhellighed, når man siger et og gør noget andet. Man må melde ud, hvis man vil have politisk definerede betingelser for de offentligt ansatte.
- Men ellers må man tage ansvar som arbejdsgiver og lave aftaler med sin modpart. Og så er det overenskomster, der skal håndhæves, ikke love, siger professoren fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
Han hæfter sig ved, at Kommunernes Landsforening i forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger havde held til at holde fast i principperne i 2013-loven i stedet for at forhandle en arbejdstidsaftale hjem med lærerne.
- Jeg ser også et mønster i, at man har nedsat et implementeringsudvalg i Finansministeriet, der skal holde snor i kommunerne. På den måde kan ministeren også i andre sager være med til at diktere aflønning af offentligt ansatte.
- Derfor kan man godt diskutere, om den danske model er så fri og uafhængig af politisk indblanding, som politikerne ellers siger ved festlige lejligheder, siger Henning Jørgensen.
Han synes, at politikerne nogle gange glemmer, hvilken kasket de har på - politikerens eller arbejdsgiverens.
- De spiller på to heste på samme tid, og så er det svært at finde ud af, hvem man så kan drage til ansvar, siger han.